Notater


Træ:  

Match 101 til 150 fra 1,173

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 24» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 Gårdmand på Lundsager, matr. 7 i Aversi fra 1872-1917 efter faderen Peder Andersen. Pedersen, Niels Christian (I3546)
 
102 Gårdmand på Lundsager, matr. 7 i Aversi fra 1917 efter faderen Niels Christian Pedersen. Pedersen, Lauritz Edvard (I3555)
 
103 Gårdmand på Møllevejsgård matr.nr. 13a i Kvislemark Hansen, Hans (I400)
 
104 Gårdmand på Rindemosegård (matr. 4a), Aversi efter sin far.
Hængte sig selv. Gården brændte. 
Pedersen, Jørgen (I3502)
 
105 Gårdmand på Rindemosegård (Udflyttet ved udskiftningen) Jørgensen, Peder (I3503)
 
106 Gårdmand på Rindemosegård i Aversi. Gift med enken efter tidligere gårdmand Jørgen Pedersen. Pedersen, Ole (I3510)
 
107 Gårdmand på Rindemosegård. Gift med datteren til forrige gårdmand.
Går fallit. 
Nielsen, Jørgen (I3516)
 
108 H. Ostermann har beskrevet Anders Olsen i "Nordmænd på Grønland, side 657-669.

Anders Olsen (1718-1786) som ofte kaldte sig selv for Anders Nordlænder var en norsk bondesøn der med flid var med til at udbygge det grønlandske samfund i mere end 40 år. Han anlagde kolonier i Maniitsoq og Julianehåb. Han var en af dem der trivedes i miljøet og han startede et landbrug i Igaliko på Sydgrønland.

Han blev født på øen Senjen i Troms der ligger langt mod nord i Norge.
1740 kom han i kontakt med Niels Axelsen Rasch, som var på rejse i Nord-Norge for at finde nogle stærke mænd som kunne egne sig som kolonister på Grønland. Rasch var en slægtning af Hans Egedes kone og var taget ud på sin rekrutteringsrejse på opfordring fra Egede og Jacob Sewerin. Sidstnævnte var købmand i København og havde 1734 overtaget monopolet på grønlandshandelen. Sammen med broren Hans og fire andre lod Olsen sig lokke af Rasch. I efteråret 1741 rejste de til København, og næste forår drog de videre til Grønland. Anders og Hans Olsen kom til Godthåb, som var anlagt af Hans Egede 1721, og der blev de ansat af Sewerin. Blandt de seks mænd fra Nordnorge var også Peder Olsen Walløe som senere blev kendt som opdagelsesrejsende. Han kom i 1751 rundt om Kap Farvel og et godt stykke op ad østkysten.

Olsen blev først ansat som kolonist ved Godthåb. I 1750 giftede han sig med en af de første der blev døbt af Hans Egede, grønlænderen Tuperna, datter af sælfangeren Sanak. Fra starten fik han interesse for den Herrnhutiske Brødremenigheds aktiviteter og blev en stærk tilhænger af missionen. Han ville gerne have missioneret men blev i stedet i 1751 assistent ved det nyoprettede Almindelige Handelscompagnie i Godthåb.

I 1753 blev han tilsynsmand med speciale i udrustning af handelstogter. I 1754 blev det betroet ham at finde en egnet plads til en koloni nord for Godthåb og han valgte bopladsen Kangaamiut. Her fik han titel af købmand. Derefter blev han bedt om at anlægge kolonien Holsteinsborg men det lykkedes ikke at nå dertil på grund af problemer med sejladsen. 1765 blev han udnævnt til formand for den planlagte hvalfangst ved Holsteinsborg. Han var deroppe i et par år men vendte tilbage til Sukkertoppen i 1767. Otte år efter blev han anmodet om at finde en egnet plads til en koloni på det sydligste Vestgrønland som skulle hedde Julianes Håb. Han oprettede kolonien i Julianehåb og forblev der som Købmand til 1780 hvor han 62 år gammel tog sin afsked.

Julianehåbområdet er tidligere beboet af bønder dvs. Nordboerne. Olsen har tydeligvis set muligheden for at starte husdyrdrift og han fik indført nogle køer og får. Olsen og hele familien flyttede nu til Upernaviarssuk ca. 10 km fra Julianehåb på vej mod Igaliko. Her opførte de huse af jord, drivtømmer og sten. Anders Olsen tog engang imellem til det nærliggende Lichtenau for at deltage i brødremenighedens gudstjeneste her. Huset i Upernaviarssuk brændte og derefter flyttede familien til Igaliko.
Her byggede han sig et solidt hus af stenene fra Nordboernes ruiner og her boede hans efterkommere stadig i 1953, ja måske selv i dag. De få stykker kvæg han indførte kom til at være grundstammen i det husdyrhold som hans familie fik sine hovedindtægter af igennem de næste 175 år. Olsens fårestamme uddøde muligvis i 1800 tallet men man har skaffet får andre steder fra til det såkaldte fåreholdersted.

Sammen med sin søn Poul rejste han på en sommertur i robåd til "18 mile nord for Stattenhuck". Her mødte han for store mængder drivis til at fortsætte. Han traf på rejsen nogle østgrønlændere, ikke nogen af nordboernes efterkommere som man stadig forsøgte at finde på østkysten fordi man troede at Østerbygden lå der.
Han døde i 1786 og blev begravet i en grav som han selv havde gravet og denne blev dækket med en stor flad sandsten og passes stadig af hans efterkommere.
Kilde: wikipedia.org 
Olsen, Anders (I905)
 
109 Han flytter først til gården permanent efter skilsmisse Lidsmoes, Lüders (I386)
 
110 Han mødte første gang sin kommende hustru Margrethe i 1910, hvor de begge tjente på Rosengården ved Odense fjord. Efter vielsen overtager parret 1914 Ormenæsgård ved Kyndeløse Mark efter bedstemoderens broder Niels Rasmussen. Frederiksen, Niels Sofus (I1430)
 
111 Hans kommer efter forældrenes død i familiepleje hos mosteren Mette Claudine Pedersdatter. Hansen, Hans (I3073)
 
112 Hans Pedersen blev aldrig gift og boede til sin død på Toftegaard i Aversi. Pedersen, Hans (I458)
 
113 Hans Pedersen var selvejergårdmand i Haldagermagle i Krummerup Sogn, han fik d. 14. juli 180l af Christoffer Schøler von Bulow til Tybjerggård og Peder Johand Neergaard til Ringsted Kloster og Kjærupgård skode på hans i fæste havende gård i Haldagermagle for en sum af 1507 rdlr., hartkornet opgives at være 8 tdr. og 3 skp. Samme dag udsteder unge Hans Pedersen, som han kaldes, i Haldagermagle en panteobligation på 1256 rdlr. til den Almindelige Enkekasse, der skal forrentes med 4% pro anno. Samme dag udsteder han en panteobligation til kammerherre von Bulow og landvæsenscommisær de Neergaard på 251 rdlr. Disse obligationer læses til udslettelse d. 24. juni 1810. Tybjerggårds Godsarkiv indeholder ingen arkivalier, der kan give os yderligere
oplysninger om Hans Pedersens fæsteforhold før han købte selveje.

Da han døde i 1817 blev der lavet en grundig opgørelse som i detaljer beskriver boet. Se Anetavle for Søren Nielsen og Ane Kirstine Henriksdatter. 
Pedersen, Hans (I420)
 
114 Hansine blev gift 2. gang den 21/12-1886 med enkemand Peder Hansen fra Lidsmose. Han var 52 år. Peder Hansen dør 24/11-1888. Den 10/5-1889 gifter Hansine sig for 3. gang med enkemand Jørgen Pedersen fra Kassebølle, der er att. fra Simmerbølle sogn skifteret.

1889: Enke i Lidsmose 
Olsen, Hansine Christine (I408)
 
115 Har modtaget erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864 og desuden modtaget Hædersgaven i 1916 - et årligt beløb på 100 kroner.

David Peder Hansen blev født ved Lillebrænde på Nordfalster, og var ud af en slægt af husmænd og småhåndværkere. Hans far var snedker og forsørgede kone og seks børn. Kosten har sikkert ikke altid været lige varieret og nærende. Da David møder til tjeneste ved 5. infanteriregiment den 15. maj, er han 61½ tommer høj, dvs. cirka 160 cm '96 noget under gennemsnitshøjden for værnepligtige, selv for husmandssønner. Det 5. regiment står på Als under stormen på Dybbøl og deltager derfor ikke i krigshandlingerne. Det sker først sidst i juni, hvor prøjserne om natten overrumpler danskerne ved at sætte over det smalle Alssund. Angrebet finder sted på den nordlige del af Kær-halvøen, og prøjserne kæmper sig sydpå mod Sønderborg. Ved landsbyen Kær mødes de af hårdnakket modstand af det danske 3. og 18. regiment. Det 5. regiment står nord for Sønderborg og venter på at trække frem i kamp. De mødes af enheder fra 18. regiment under tilbagetrækning.

Den danske hær trækker sig i spredt orden tilbage mod Høruphav og Kegnæs. Under kampene såres David i højre underarm, men redder sig med på et skib. Han ligger nogen tid på Frederiksberg Lazaret ved København. David bliver rask og hjemsendes fra hæren den 8. november 1864 og vender hjem til Falster. I 1869 bliver han gift og slår sig ned I Gundslev, hvor han lever en nøjsom tilværelse som husmand og daglejer i næsten 60 år. Han ansøger om og modtager "Erindringsmedalje for deltagelse i Krigen 1864", som veteraner får mulighed for at søge i 1876. I 1913 ansøger han om "Hædersgaven" - en årlig udbetaling på 100 kroner. Det har været et kærkomment tilskud til aldersrenten. Frem til sin død i 1927 bor han hos sin datter og svigersøn, der bestyrer Gundslev Forsamlingshus. 
Hansen, David Peder (I815)
 
116 Harald Emilius Nielsen gik i skole i Kvislemark og var desuden elev på Hindholm Højskole. Han uddannedes ved landbruget hjemme og havde en tid plads på Lolland. I 1915 overtog han fødehjemmet, som han drev til sin død.

Lærer Brandager fortæller følgende:
Efter sin far, Hans Nielsens død, overtog Harald gården, som han passede på bedste måde. Til brug ved dyrkningen af jorden blev der efterhånden indkøbt flere moderne redskaber: traktoren, selvbinderen og selvrenseren. Kreaturerne blev passet omhyggeligt, dels af ham selv og dels af en fast røgter. Til hjælp ved arbejdet i marken havde han en fast husmand, der boede i nærheden. Når efteråret var til ende, blev redskaberne renset og sat ind på deres plads.

Som ung deltog Harald ivrigt i husflidsskolen, og denne interesse bevarede han livet igennem, idet han ofte stod på værkstedet derhjemme og udførte de mindre reparationer. Harald var i mange perioder medlem af menighedsrådet og sad i bestyrelsen for hesteforsikringen. Som ældre blev hans helbred noget svageligt med hjertet. Efter et anfald døde han på Slagelse Sygehus, hvorefter gården blev solgt til fremmede, og Elna Bodil Madsen flyttede til et nyopført hus i Kvislemark By. 
Nielsen, Harald Emilius (I554)
 
117 Hængte sig på Aversi Mark i februar 1858.
Indsidder. 
Larsen, Hans (I3281)
 
118 Hemming Madsen gifter sig med Cathrine Magrethe Dideriksdatter, der er enke efter Rasmus Nielsen, Frenderup. Hun har 7 børn fra tidligere ægteskab. Der synes ikke at komme flere børn. Madsen, Hemming (I3102)
 
119 Henrik Christiansen fik 1823 fæstebrev på Ørebjerggård, som i godset Holsteinsborgs jordebog stod anført til 8 tdr. 1 skp. 1 fjdk. og 1 3/8 alb. skovsyld. I landgilde og og hoveriafgift skulle han svare 9 tdr. rug, 7 tdr. og 6 skp. byg og 9 tdr. havre, som skulle leveres på afstande på indtil 4 mil fra fæsterens bopæl. Han forpligtede sig endvidere til at svare aftægt for den forrige fæster enke, nemlig årligt 2 tdr. rug, 2 tdr. byg, i td. malt, et fedt svin, 5 lispund flæsk, 4 fede gæs og 8 læs tørv, samt overlade hende heste og vogn for at hente brænde fra skoven.

Lærer Rasmus Sørensen fra Venslev fortæller i sin "Levnedsbog" om Henrik Christiansen, der var en velhavende mand: "Pastor Holm i Hyllested havde for vane, når fattigfolk kom for at bede om et beløb af fattigkassen, eller når han selv skulle betale sine regninger, at bede dem komme igen en anden dag, og, når dette var sket flere gange, da til sidst at tage en af sine mange hundreddalersedler frem og spørge, om de kunne veksle den. Det fortælles, at den velhavende bonde, Henrik Christiansen på Ørebjerg, engang var ude for dette; men da han kunne veksle sedlen, stak Holm den til sig igen og havde nu både 1 dalersedler og 5 dalersedler nok til at betale Henrik Christiansen med. Fattigfolk sagde, når de skulle til Holm for at hente penge; "Gud give, at vi havde en sådan Henrik Christiansen med os!"

I 1850 købte Henrik Christiansen Ørebjerggård fri for fæste under Holsteinsborg, men døde 4 år senere og efterlod sig kone og 6 børn. 
Christiansen, Henrik (I416)
 
120 Historien om Hans Christophersen og Karen Christiansdatter er også historien om en næsten uendelig kæde af giftermål mellem enker og enkemænd i en skala, der er svær at forstå i dag. Bag ved hele forløbet aner man ønsket om at holde sammen på fæstegård og sikre familiens stabilitet.

Hans Christophersen og Karen Christiansdatter blev gift cirka 1817. På dette tidspunkt er Hans midt i halvtredserne og Karen er 30 år. Det er Karens første ægteskab, men Hans har været gift før. I 1812 følger han sin første kone Kirsten Knudsdatter til graven på Sæby kirkegård. Det var et barnløst ægteskab, som havde varet hen ved 15 år. Kirsten var ved ægteskabets indgåelse midt i fyrrerne og kunne muligvis ikke få flere børn. Men børn havde hun. Kirsten havde nemlig også været gift før. Over en periode på 16 år fødte hun 7 børn i ægteskabet med den jævnaldrende gårdmand Anders Andersen fra Biltris.

Da Hans og Karen blev gift havde der altså allerede været et langt forløb, hvor ægtefæller havde overtaget den tomme plads.

Men det fortsætter.
Hans og Karen fik 3 piger, men da Hans døde knapt 60 år gammel, sad Karen ikke længe i enkestand. Allerede samme år giftede hun sig med Hans Nielsen og de nåede at få et barn sammen, inden hun døde 58 år gammel.
Det er næsten ikke til at gætte, men da hun døde, giftede Hans Nielsen sig igen med den noget yngre Anne Marie Hansdatter…

Her er vi vidne til en kæde af 6 personer, der afløser hinanden som ægtefæller over en periode på 60 år. Der bliver muligvis skiftet med arvingerne ved dødsfald, men det er interessant at tænke på, at bopælen måske har været den samme gård, og dermed ikke gået videre til børn men til ægtefæller. 
Christophersen, Hans (I1878)
 
121 Hjemmedøbt 6 feb 1880 og opkaldt efter sin lillebrors, der døde af lungebetændelse dagen før. Svendsen, Peter Ludvig (I17)
 
122 https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLC-S94R-1?i=485&cc=2778657 Nielsen, Rasmus (I2830)
 
123 Hun blev båret til dåben afJacob Nielsens hustru i Tornemark, faddere var: Jørgen Dideriksen, Jacob Nielsen, Hans Skrædders søn Niels og Mads Nielsens hustru, alle af Tornemark. Pedersen, Ane Elisabeth (I405)
 
124 I Antvorskov Birks skøde- og panteprotokol 1738-1783, side 196 finder vi: "Jeg underskrevne Henrik Hansen, Krummerup Kirkeby, boende udi Bendslev tilstaar hermed at forvalter Hetting på Antvorskov til mig rigtig haver betalt min hustru Anne Hansdatter Bechs ved skifte efter hendes afdøde faster Anne Sophie Bech, Henrich Hases hustru i Bregnehuset d. 24 november 1759 tilfaldne arvepart, der er kapital l0 rdlr. og 5 mark og giver herfor fuldkommen kvittering og afkald. Antvorskov, den 17. december 1762.
Sr. Hetting.
Peder Hansen Bech i Nymølle."

I samme protokol side 252 ses det, at Anne Hansdatter Bech d. 8. februar 1769 atter arver, denne gang efter farbroderen Peder Hansen Bech i Nysø Mølle. Denne dato udsteder Henrik Hansen i Bendslev nemlig på sin hustru Anne Hansdatter Bechs vegne en afkaldskvittering til forvalter Hetting på Antvorskov for videre arv end 224 rdlr. 5 mark og 12 skilling i rede penge og en sengs klæder til 13 rdlr.s værdi, som hun er tilfalden efter hendes salig farbror Peder Hansen Bech i Nysø Mølle.

Et lignende afkald fra Annes bror Peder Hansen Bech, tjenende i Nysø Mølle, oplyser at denne efter hans salig farbror Peder Hansen Bech arver 475 rdlr. 5 mark og 8 skilling. Samme dag udsteder Peder Hansen i Nymølle og Henrik Hansen, gårdmand i Bendslev på sin hustru Anne Hansdatter Bechs vegne som de eneste sande arvinger efter afdøde Peder Hansen Bech i Nymølle et skøde til Jørgen Tharum på samme mølle, som afdøde ejede ifølge skiftebrev udstedt d. 7. september 1743 efter hans kone Ingeborg Hadsdatter Sorterups l. mand Henrik Christensen Wibe og efter derom oprettet kontrakt af 17. juni 1767 for resterende sum af 800 rdlr. 
Hansen, Henrik (I428)
 
125 I Holsteinsborg fæsteprotkol 1765-1809, side 50 ses det, at den l. juni 1766 bliver der af herskabet på Holsteinsborg udstedt et fæstebrev til soldat Torkild Pedersen af Sdr. Jellinge på den gård i Flenstofte, som Lars Larsen formedelst alderdom og svaghed, godvillig afstår og hvis datter Torkild Pedersen forpligter sig til at ægte. Gården står for hartkorn ager og eng hartkorn 8 tdr. 6 skp. og l alb. Han skal årligt heraf svare 17 rdlr. 3 mark og 2 skilling i landgilde og hoveripenge til hvert års mortensdag. Han skal årligt efter tilsigelse forrette "en Kiøbenhafns kiørende Reise". I indfæstning skal han betale 16 rdlr. Det aftales endvidere, at svigerfaderen, sålænge han har lyst og kræfter dertil, skal "Dirigere alle Ting paa Gaarden at intet skal blive ruineret eller forsømt, og naar han ikke længere saadant formaaer skal han for Resten af sin Levetid nyde Aftægt af Gaarden".

Torkild Pedersen drev gården til sin død. Den 14. oktober 1815 bliver der af Holsteinsborg Gods udstedt fæstebrev til Hans Torkildsen på den gård i Flenstofte, som hans far Torkild Pedersen er fradød og som hans stedmoder Johanne Christiansdatter nu har opladt for ham. Gården der har betegnelsen matr. nr. 2 er ved opmålingsforretning af år 1804 sat til 84 tdr. og 3 skp. landjord. 
Pedersen, Torkild (I1970)
 
126 I Holsteinsborg fæsteprotokol II, side 84 ses det, at forvalter E. Lindam på sit herskab grev og storkansler von Holsteins vegne d. 29. juni 1731 udsteder fæstebrev til Erik Rasmussen på hans far Rasmus Hansens hidtil i
fæste havende gård i Tornemark, hartkorn 7 tdr., 3 skp., hvoraf han årligt skal svare 4 tdr. og 5 skp. byg, 2 tdr. og 3 fjdk. havre, l lam, l gås og et par høns. Desuden forpligter han sig til at yde aftægt til hans gamle far,
heri indbefattet fri husværelse og l skp. sæd i hver mark. I indfæstning betaler han 4 rdlr. 
Rasmussen, Erik (I422)
 
127 I Holsteinsborg skifteprotokol 1729-1733, side 141 er indført skifte efter Anne Eriksdatter, det hedder heri, at den 14. juni 1731 blev der af herskabet på grevskabet Holsteinsborg iværksat en skifteforretning i boet efter gårdmand Rasmus Hansens afdøde hustru i Tornemark Anne Eriksdatter der foruden
manden efterlader sig sønnerne:

1. Hans Rasmussen, boemand på grevskabet i Tornemark.
2. Erik Rasmussen, 27 år gammel.

Af gældsposter var der landgilderestancer helt fra 1717 på 42 tdr. 4 skp. byg = 42 rdlr. 3 mark, 20 tdr. 7 skp. havre = 13 rdlr. og 5 mark. Godsets prætentioner på 64 rdlr. for besætning og inventar. Der var ingen brøstfæld på gårdens bygninger, idet gården efter en ildebrand for 10 år siden af herskabet var bekostet genopført.
Gælden var på ialt 138 rdlr. 5 mark og g skilling. Der blev altså intet at arve. 
Eriksdatter, Anne (I425)
 
128 I kirkebogen for Åstrup sogn er han indført som "tyende". Hansen, David Peder (I815)
 
129 I kirkebogen for Holsteinsborg 1801-1823, opslag 167, Den Holsteinsborgske Missions Grønlændere for Aarene 1811 ... om Pernille: "Pernille, Fosterdatter. Om denne haves ej nogen Underretning" Pernille Edel (I2405)
 
130 Ifølge Aversibogen p. 117 deltog Hans Andersen sammen med sin bror Jens i krigen 1864. Da han dør i 1873 kan han ikke have søgt erindringsmedalje. Andersen, Hans (I1474)
 
131 Ifølge folketælling 1801, boede han i "Juulshus" lige uden for Vordingborg Juel, Christian Larsen (I1504)
 
132 Ifølge hjemmesiden er den opdateret årsskiftet 1997/98.
Pr. 24/5-2008 er de pågældende data, som denne kilde henviser til, ikke længere tilgængelige. 
Kilde (S6)
 
133 Ikke fundet flere børn i kb for Tullebølle 1845-1852 Familie (F172)
 
134 Indre Fedt
Ejede gården 
Arentz, Peter Henrichsen (I989)
 
135 Inger Hansen gik i skole i Ll. Brænde og var derefter beskæftiget som husassistent. Hun havde plads på forskellige gårde til 1949, da hun fik ansættelse på Assendrup Hovedgård, de første år som stuepige og til 1.. maj 1961 som husjomfru. Hun har siden sommeren 1976 været beskæftiget på Sandby Kunst-stofindustri. (Efterkommere efter Søren Nielsen og Ane Kirstine Henriksdatter)

Barndomserindringer
Da jeg var barn havde vi ikke så meget legetøj, men jeg savnede ikke noget for vi boede på en gård med alle slags dyr, og dem fik jeg meget tid til at gå med. Men min veninde og jeg kunde godt lide at lege Købmand, vores Mødre gemte alt hvad de havde af tomme flasker, poser og æsker, så fyldte vi vand og grus i og legede at det var sukker og mel og saftevand, så fandt vi pæne sten og brugte som penge. Vi kunde også godt lide at hoppe Paradis, det vil sige at hinke. Så havde vi sjippetov som min far lavede til os at et stykke Reb.

Et lille stykke Jord havde jeg også, der såede jeg blomster og skulle selv luge ukrudt væk. Jeg havde en Dukkedreng som jeg ikke legede med, jeg var bange for at den skulle gå i stykker, men min Mormor lærte mig at strikke tøj til ham, det kunde jeg godt lide og brugte meget tid med det. Så var jeg også meget glad for Påklædningsdukker, og tegnede en masse tøj til dem og farvede det og klippede det ud. Så samlede jeg også på Glansbilleder og klistrede dem ind i et Album. Og så var jeg meget glad for at tegne og male, og hvis jeg ikke have nogen Malebog, tegnede og malede jeg noget selv. Jeg læste også mange bøger, da jeg havde fået lært at læse. Om vinteren havde vi altid sne og is, sådan husker jeg det! Og vi løb på ski ud over Markerne, min Far lavede selv skiene til os, også en Slæde som vi kørte ned af en stor Bakke der var i nærheden. Og vi løb meget på skøjter, der var altid en sø på marken og i Mosen eller et Gadekær med is på som vi kunde løbe på. Men når man bor på Landet var der sommetider noget man skulle hjælpe sin mor og far med, både i marken og i haven og i stalden efter skoletid, men jeg kunne godt lide at være med, og det var ens for alle børn på Landet dengang, så det tænkte man ikke så meget over.

Men selvom jeg ikke havde så meget legetøj, kedede jeg mig aldrig, og når jeg tænker tilbage mindes jeg kun en god Barndom.

(Skrevet til barnebarnet Aviaja i 2002) 
Hansen, Inger (I385)
 
136 Ingmar Egede er født i Qeqertarssuaq i Grønland. Han tog lærereksamen ved Silkeborg Seminarium i 1954, og efter et år som lærer på M. Mørks Skole i Hillerød vendte han tilbage til Grønland og blev leder af kostskolen i Qaanaaq. 1962-65 var han viceskoleinspektør i Aasiaat, og 1966-68 skoleinspektør i Maniitsoq. I 1971 blev han konsulent for det pædagogiske udviklingsarbejde i Grønland, og året efter ledende skolepsykolog i Nuuk. I årene 1975-88 var han rektor for Grønlands Seminarium. Han var samtidig medlem af skoledirektionen for Grønland og har også siden 1975 været medlem af styrelsen for de internationale uddannelsesseminarer i landene omkring Nordpolen. Ingmar Egede var med til at stifte partiet Sujumut, og i 1997 grundlagde han i Nuuk Det Internationale Træningscenter for oprindelige Folk, som han også er formand for.
Kilde: Kristeligt Dagblad 21/9-2000 
Egede, Ingmar (I274)
 
137 Jens Andersen har fået hædersgave for deltagelse i krigen 1864. Journalnummer 22725.
Han har muligvis også fået erindringsmedalje, da der ligger en bevilget ansøgning fra en Jens Andersen, der passer med datoen. Han er nævnt på en liste i "Aversi-bogen" som veteran fra 1864. 
Andersen, Jens (I1477)
 
138 Jens Petersen blev tidligt faderløs og havde ingen til at lære sig fangst og kajaksejlads. Han blev i stedet en af Grønlands første seminarieuddannede kateter. Han var meget afholdt i sin samtid og fik tilnavnet "ajoqinnguaq (kære, lille kateket).

(Fra "Maniitsoq gennem 225 år, Maniitsoq og omegns historiske del" v/Thomas Petrussen):
I 1859 ankom kateket Jens Petersen og hans kone Sofie til Maniitsoq. Og som tak for hans arbejde som kateket, hedder vejen fra den gamle kirke i Maniitsoq af den 1864 og op mod den nye kirke "Ajoqinnguup Aqquserna". Deres søn Elias Petersen, der var blevet født i 1853 i Qerrortusoq, en bygd til Sisimiut, blev præst i 1902 i Maniitsoq til stor glæde for alle. 
Petersen, Jens (I865)
 
139 Johanne var gift med Morten Porsild, der gennem 40 år var leder af Arktisk Station i Godhavn i Grønland. Arktisk Station blev bygget som samlesæt på tømrerværkstedet i Sierslev af Johannes bror, Niels. De enkelte dele blev herefter udskibet og fragtet til Disko. I breve hjem til niecen Ellen fortæller hun om den mørke arktiske vinter med minusgrader og de mange anderledes gøremål, som den fremmedartede natur fører med sig. Nielsen, Johanne Kirstine (I268)
 
140 Jørgen Nielsen blev gift med Margrethe f. Jensen fra Mosegaard i Sierslev. De bosatte sig i i Clinton, Montana. Margrethe døde i USA, men Jørgen kom tilbage til Sierslev nogle år før sin død i 1920. Nielsen, Jørgen (I132)
 
141 Jvf. folketælling 1880. Hansen, David Peder (I815)
 
142 Jvf. folketællingen 1880 Hansen, Hemming (I2192)
 
143 Kan dog ikke bekræftes i tilgangslisten for Torkilstrup. Hansen, David Peder (I815)
 
144 Karen Steffensdatter blev enke som 45 årig, men blev samme år gift igen med Lars Pedersen, der på dette tidspunkt kun var 25½ år gammel! Steffensdatter, Karen (I421)
 
145 Karla Krestine Pedersen gik i skole i Kvislemark og havde herefter plads som husassistent på forskellige gårde samt i Slagelse. Pedersen, Karla Kristine (I773)
 
146 Kirsten Henriksdatter bliver i Frederik Jensens "Familien paa Toftkær" kaldt Kirsten Niels Olses. Henriksdatter, Kirsten (I376)
 
147 Kundskab: Meget god, Opførsel: Maadelig. Hansen, David Peder (I815)
 
148 Kundskab: mg, Opførsel mg. Jensen, Niels (I396)
 
149 Kundskaber: Godt
Opførsel: Meget godt 
Hansen, Jørgen (I437)
 
150 Kundskaber: mg, Opførsel: mg. Pedersen, Ane Elisabeth (I405)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 24» Næste»