Uddrag fra
Kirkeblad for Aversi og Tybjerg Sogne, februar-marts 1972

I den sidste tid har jeg nøje studeret den gamle familiebibel; et ikke kedeligt studium, der har ført til granskning af danske bibeloversættelser i videre forstand.

Lidsmoes’ bibel er en af vore første danske bibeloversættelser. Den er en revideret udgave af Christian IIIs bibel, hvis grundforlæg netop er Christian IIIs helbibel fra 1550, altså umiddelbart fra bibeloversættelserne efter Reformationen i 1536. På dette tidspunkt er Luthers lære slået igennem i Danmark. Peter Palladius og Niels Hemmingsen er to af de syv danske teologer, der har fået til opgave at samle og revidere de for hånden værende brudstykker af danske bibeloversættelser. Hvad der var at tage af, var bl.a. nogle ret løse oversættelsesarbejder fra 1450, hovedsagelig stykker fra Gamle Testamente. Oversættelser isprængt mange misforståelser. Således kan man finde: "Abraham holdt gudstjeneste med vokslys" osv.

Efter Reformationen kommer der gang i danske bibeloversættelser. Nu skulle jo menigheden have mulighed for at læse Guds ord på dansk. 1524 trykkes i Leipzig et dansk Ny Testamente. Det har forbindelse til kredsen omkring den landflygtige Christian II- Det har fordanskning af Pauli breve efter Luthers tyske Ny Testamente fra 1522. Oversættelsen er på dårligt dansk og bliver allerede 1529 stilistisk forbedret af den dygtige danske stilist Christiern Pedersen. Det er interessant at iagttage sproget i disse første danske bibeloversættelser. Dialektord og djærve danske udtryk har afløst de mere højtidelige bibelske udtryk; en fremgangsmåde som dog senere blev tilbageført.

Først i 1600-tallet pålægger den unge Christian IV teolog-professoren H. P. Resen at udarbejde en ny fuldstændig bibeloversættelse fra grundteksterne. Den forelå i 1607. Den er meget omhyggeligt udarbejdet. Den følger nøje, så vidt muligt ord for ord, den hebræiske og græske originaltekst. Resen har i høj grad præget vort bibelske ordforråd. Hvor Lutherudgaven har "skoler" læses nu "synagoger", "bedring" bliver til "omvendelse" og "forbedring" til "opbyggelse".

I 1589 og 1633 udkom så Christian IIIs bibel i revideret pragtudgave. Det er således 1633 eksemplaret, familien Lidsmoes ejer. Siden er der blevet foretaget mange bibeloversættelser. Snart har man villet fordanske, snart fastholde gamle, bibelske udtryk. Men hensigten har altid været, at menigheden skulle have Guds ord i et sprog, den kunne forstå.

Når man står over for den gamle slægtsbibel på Toftegård, hensættes man i en særlig atmosfære. Ikke uden grund kan man føle ærefrygt ved at eje et sådant klenodie. Alene dens udstyr og billedmateriale er udtryk for gammel boghåndværkskunst. Den har været dyr. Den måler 40 x 25 18 cm og vejer 7 kg!! Som den nu ligger på bordet i Toftegårdens stue, er den nok et dyrebart minde om en tid, hvor Bibelen ikke kunne være hvermands eje, alene fordi den kostede en formue, men den umiddelbare højtid, som den udstråler, viser fremdeles hen til kraften i det gamle og dog evigt nye budskab i Bibelens Gudsord og siger også os i dag noget om en forbindelse fra dette Guds Ord til kirke og hjem.

Kaj Lehrmann.