| Notater |
- Farmors anden broder Henrik Jensen fik et stykke af sin fødegårds jord og byggede det nuværende Toftkær. Han blev gift med Ane, en søster til Mads Iversen. Henrik var en lille stilfærdig mand. Han havde læst meget og havde en stor viden og særlige interesser. Jeg har engang set noget af, hvad han har samlet af avisudklip, digte og andet. Frederik og Dagmar, der løste Henrik og Ane af, gav stedet navnet Toftkær, efter den gamle Byvanding, Toftekæret, der ligger i et hjørne af marken. (Harald Dalgaard: Slægtshistrorie)
Henrik Jensen var en middelhøj, bred og kraftig mand, og han var i sin ungdom meget smuk. Han var særdeles godt begavet og havde både Jensen-familiens gode og dårlige egenskaber i høj grad. Og han var netop beviset på, at begavelse ikke er noget værd, hvis man ikke har den i forbindelse med en vis praktisk sans. Efter sin tid og sin stand var han en meget belæst mand og meget berejst - på landkortet, som han sad og studerede om aftenen og opsummerede, hvad der var sket de steder han så på kortet. Han brugte hverken sin begavelse til at gøre sin bedrift mere rentabel eller til at skaffe sig en indbringende stilling, men udelukkende til at gøre sit sjæleliv rigere. Og han blev så efterhånden en ensom mand, som ikke kom sammen med nogen og derfor slet ikke kunne følge med i udviklingen og foretage de forandringer og fremskridt, tiden fordrede.
Frederik, eller er det her Niels Jensen Stevns(?) ,fortæller om hans mislykker at han ikke kom til at læse, fordi nogen drillede ham, da han fik timer hos præsten, at han ikke blev skipper, at han en tid tjente på et par store gårde, at han nok blev forlovet og gift, men valgte penge som medgift i stedet for et stykke jord, at han, da han ville købe en gård i Bjælkerup for disse, mødte en bekendt, der i hans sted ikke ville købe den, at han, da han så ville købe sin broder Lars' ejendom, som han fik stærkt tilrådet, men, da hans rådgiver Mads Iversen netop ikke var hjemme, opgav dette, at han kunne sammenligne sin ene magre ko med sin gamle kammerat sognefogdens 18 fede, at han nær var franarret sin magre ko, hvis ikke naboen genkendte den i en fremmed stald; kæmpe for sin ret ville han ikke(!), at han egentlig var halvvejs forlovet med en pige fra klinten, men en kammerat sagde, at hende ville han have, og det tilgav han ham aldrig, men som sagt: kæmpe ville han ikke ! Han blev gift med Ane Iversen, 21 Jun 1861 i Store Heddinge, Stevns. (Frederik Jensen, Familien på Toftkær (1945)) [3, 4]
|