| Notater |
- I Frederik Jensens "Familien paa Toftkær" optræder en del misforståelser og urigtigheder, som Verner Asholt har gjort rede for i Slægt og Data nr. 3/2006.
Harald Dalgård: Slægtshistorie s.8
Farmors yngste broder Lars Jensen, var vist familiens sorte får. Jeg husker ham tydeligt. Han var en høj smuk mand, godt begavet og med maner. Der siges at han var personlig ven med digteren Holger Drachmann og kongelig skuespiller Olaf Poulsen. Iøvrigt en stor taler o.s.v. Det var familiens rædsel, når han kom på besøg, vel som regel for at slå dem for penge på sine gamle dage. Fr.Jensen Toftkær karakteriserer ham som : Folmer Sanger type : men han havde selvfølgelig sine gode sider, og blev vel mange gange misforstået af sin slægt. Jeg har kun kendt en af hans børn: Jens Peder Jensen. Han var oplært i Restaurationsfaget, og drev en tid Frederiksdals kro ved Lyngbye. Et yndet udflugtssted for Københavnerne for 50 år siden.
Frederik Jensen Toftkær, Familien på Toftkær (1945) s.25-27.
Farbroder Lars var en stor begavelse, var meget veltalende, temperamentsfuld og lyrisk. Han havde store selskabelige evner, havde let ved at vinde sig venner, men lige så let ved at skille sig af med dem igen. Han var viljestærk og stædig og førte altid sine ideer igennem, både når det var ondt og godt. (Artiklen er meget positiv, fuld af overdrivelser , fejl og udeladelser bl a. står der at han købte Lyngby kro. Det passer ikke, da han kun var restauratør et par sæsoner 1885-87, Der står han en tid var inspektør ved Arbejdsanstalten i Kbh! Den havde 1880-81, da nevøen N.L.Dalgård var indkaldt: på Ladegården en inspektør ved navn Bülow, og på Holmens arbejdshus en krigsråd Keilgård. Han fik Carlsberg til at oprette øldepot i Klippinge!. Carlsberg arkiv benægter at have haft nogen ølhandlere i St Heddinge eller Klippinge på den tid med det navn.. At den yngste søn er født i Tjæreby i Nordsjælland afslører at han en tid havde et husmandsted (til leje, selvom han i folketællingen 1880 der kalder sig husejer, Ved sønnens dåb kaldt Afbygger.) Det siger Frederik intet om. At han flytter sammen med en dame i Varpelev, efter Lyngby-tiden tidligst omk.1886 da han blev skilt,kan godt være rigtigt, men ikke at han fik en masse børn med hende.Ved folketællingerne nævnes to forskellige, men ingen af disse børn er hans. Ved 1901 står han er tilflyttet Varpelev fra Køge i 1892.(Damen er født 1849 !) Tidligere er omtalt at han blev forpagter hos en præst i Lynge, men at han snød ham og måtte forlade pladsen . Der omtales nogle gode kohandeler han gjorde; måske er det dem, der var for gode! Egentlig havde præsten aftalt pladsen med Lars' bror Niels, men Lars skyndte sig derop og fik pladsen,.dvs fra 1867, hvor præsten tiltrådte, til midt i 70erne. Så broderen blev også snydt! Også hans kone kan nævnes. F. skildrer dramatisk at noget familie i snestorm drager til Roholt for at bese en pige Lars har gjort gravid. Selvom der står at Lars af ære insisterer på at gifte sig med hende, bliver barnet døbt om foråret uden at Lars er tilstede men sender blot en bekræftelse på sit faderskab til præsten fra sin plads på en gård på Amager. Og først året efter finder vielsen sted! Herefter kunne man fristes til at tro hvadsomhelst, f.eks. at den armdefekt han præsenterer ved sessionen i Farum 1861 og som giver ham udygtighedspas, er den sædvanlige ( forårsager at hans færden via lægdsruller ikke kan følges længere.) Dog ikke værre end at han hævdes at begå sig fint i jægerkredse, ja på sin charme bliver formand , hvilket er umuligt at få bekræftet. At han gør fine bekendtskaber vil være naturligt, men om han blot har skålet med Drachmann og Hostrup m.fl. kan jo ikke bekræftes. At han kunne holde gode foredrag siger også andre.Man tror heller ikke på at han skulle have tjent godt, dels på ølsalg, og at sønnen Jens Peter endog skulle være blevet millionær på at drive restauration ved Frederiksdal fribad tror man heller ikke. Desværre findes tidligere tiders skattelistebøger ikke arkiveret. Med hensyn til tidligere omtalte Lyngby Kro, skylder jeg at nævne at den brændte 1876, hvorved den tidligere ejer døde af sine forbrændinger, men svigersønnen, nygifte dyrlæge Hamann, overtager stedet ved skiftet 1882 og beholder det til 1898 og sælger det til Chr.Holbech.. Byggesagerne nævner en ældre rejsestald og et såkaldt fidlerlokale. Først senere er der et gæstgiveri. Om nævnte bevilling står der i Kbh,amts Journal at den vedrører Krohold i Store Kro Lyngby. Kælderstuen. Det er kun et register. Selve sagen findes ikke. Vedrørende ægteskabet står der i fkt 1901 at de blev separerede i 1886. Lars' begravelse fandt sted i Varpelev, betalt af sognet. Han havde selv fablet om hos familien på St Heddinge kirkegård. Sønnerne afregnede senere med sognet. Selv her påstås at den ældste var millionær. Den måde han blev omtalt i Lyngby--bogen 1959, som en man nemt kunne snyde med brændestablerne tyder ikke i den retning. [2, 3]
|