| Notater |
- Fra H. Ostermann: Nordmænd på Grønland
Peter Lorentz Hind er født 1729 på gården Bredstrand i Øksnes præstegæld i Vesterålen. Han døbtes i Øksnes kirke 14. december. Fadderne ved hans dåb var præsten Hans David Celius, Peder Krog Hind, Peder Pedersen Bye, Riborg Hveding af Øxnes, Margrethe Bersvendsdtr. af Brestrand. Han var søn af Geschen (Gidske) Chirstine Søeblad og dennes forlovede Jens Hind. Moren var datter af Hans Egedes søster Kirsten Povelsdatter Egede i hendes første ægteskab med Laurits Hansen Søeblad, sognepræst til Torsken, død ca. 17121. Faren var søn af Hans Egedes morbror, provst Peder Hind til Trondenes, og havde 27/6 1726 absolveret den theologiske attestats med haud. 16. juli 1731 erholdt han efterladelse for begået lejermål således . 6. juni 1732 udnævntes han til sognepræst for Værøy og Røst, men var da allerede omkommet ved kuldsejling udenfor Hadsel prestegård, hvor han var huslærer. Det siges (Familien Egedes stamtavle i Giessings Jubellærere I s. 48), at hans forlovede omkom ved samme lejlighed. Men dette er urigtigt, thi ved skiftet efter hendes mor, der foretoges på gæstgiverstedet i Furesund i Kinn i Sunnfjord 17/6 1748, opholdt sig hos enkemanden Jens Bloch dennes steddatter Gidske Kirstine Søeblad, 34(?) år gammel. Hun blev senere gift med Hans Peter Diche (død 1756), der var stedfarens efterfølger som gæstgiver i Furesund, og her døde hun 1783 i , takseret til 2 rd. Herefter må det vel antages, at drengen Peter Lorentz er bleven opfostret i sin mormors og dennes tredje mands, gæstgiver Jens Blochs hus, til han - muligvis ved Hans Egedes indflydelse har kunnet finde optagelse på vajsenhuset i København. Her synes han nemlig at ha været, da han 1744 sendtes til Christianshåb til oplæring hos missionær Welling. Der synes at have hersket nogen uklarhed over dette hos det ærede missionskollegium. 2/5 1754 stilledes der nemlig i dettes møde det spørgsmål: hvorledes det er gået til, at Hind Det blev da oplyst, , men . Dette synes, ifølge nedennævnte senere oplysninger, at komme sandheden nærmest. Men missionskollegiets uvidenhed bliver ikke derved mindre gådefuld, især da samme højærværdige kollegium selv 1751 tilstod 1 mands kost og 10 rd. aarlig løn fra 1/7 1750 at regne. Det lykkedes virkelig Bloch at få ham . Han lærte sproget godt og hurtigt og blev snart brugt til at undervise grønlænderne både i de rent elementære skolefag og i kristendom. Missionær Thrane bevidner dette langt senere, idet han i brev til Finchenhagen af 2,9/7 1756 udtaler, at , der nu er assistent ved handelen, . I skrivelse af 11. august 1752 meddeler Bloch det høje missionskollegium, at . Hemmeligheden derved er sikkert den, at den tilsynsførende Niels Geelmuyden (se denne) ved sine besøg på Christianshåb er bleven opmærksom på den opvakte unge mand og har omtalt ham for direktionen som et ønskeligt emne til en handelsbetjent. Bloch har åbenbart ikke følt sig beføjet til efter missionskollegiets hidtil udviste holdning overfor søstersønnen at holde på denne, thi han fortsætter sin skrivelse således: . Og han tilføjer oven i købet: Da dette aldeles ikke reagerede overfor disse fakta, kaldte Bloch søstersønnen selv i skranken med følgende ærbødige forespørgsel, som han vedlagde sin næste skrivelse om denne sag:
Jacobshavn d. 17de julii 1753.
Peder Lorentz Hind
Bloch attesterer da, at Hind kom op 1744, udsendt af missionskollegiet, for , til Bloch 1747 kom til Grønland, . Dette er han vedblevet med til 1752 - uden anden løn end den nævnte. Han har . Herpå reagerede det høje kollegium endelig - ved ovenanførte mærkelige uvidenhedsspørgsmål; men indvilgede for øvrigt i, at de omskrevne 20 rd. løn for årene 1750 og 1751 måtte udbetales Hind af missionskassen. Hind trådte altså 1752 i handelens tjeneste som assistent i Jakobshavn med sædvanlig begyndelsesløn 40 rd. årlig fra 1/7 at regne. Her gjorde han tjeneste under Svanenhielm, Bjørn og Holm og gjorde så god fyldest i sin post, at hans løn snart forhøjedes til 50 rd. og han 12. april 1756 udnævntes af direktionen til med 80 rd. i årlig løn. Iflg. skrivelse af 25. maj 1757 overtog han bestyrelsen af kolonien og blev 23 oktober samme år viet til Grønlænderinde Lovisa, født ca. 1739 og døbt som halvvoksen 4. marts 1753 af Peder Egede. I begyndelsen gik alting godt og hans koloniledelse fandtes upåklagelig af handelsdirektionen, der raskvæk gik ind på de forslag, han stillede . Således antog direktionen 1758 , med 1/2 portion kost af brød, smør, fisk, ærter og gryn samt 4-5 rd. årlig i handelsvarer . Men efterhånden virkede Hinds indfødte giftermål sløvende på hans energi og arbejdsledelse, og en del år senere har piben i direktionens skrivelser fået en ganske anden lyd. 1766 meddeles det ham, at det ved revisionen har vist sig, at der fra 1/7 1758 til 30/6 1761 manglede 854 3/4 ballie spek i forhold til hvad der for udhandlede varer ved andre kolonier er svaret, og det skønt Jakobshavn er . Dog kvitterer man denne gang for hans regnskaber, men på den betingelse, at hans herefter aflagte regnskaber . Der var også meget andet i vejen. Ved Jakobshavn . Den strækker sig til , så at alle folkene er i gæld i stedet for at ha penge til gode, og til Grønlænderne, som for at la sig leje til handelens arbejde må betales med flæsk, kød, malt og humle. Det bebrejdes ham nu, at han , såsom 1 kartuns skiorte>, som er og kun bruges af formuende Grønlændere og derfor hos Aron, som en fattig og slet forhværver> (!) kun kan anses for . De indhandlede produkter betaltes ved Jakobshavn , hvorfor Hr. Hind har at indrette sin geschäft efter de andre koloniers. Og hvad det angår, at han har klaget over, . Mandskabets regninger på. optagne handelsvarer var også så store, at de gav anledning til mistanke om, at . Det er bogstavelig kun et par ubetydelige småforslag fra Hind, som kompagniet går ind på: da Grønlænderne er , vil der nu blive udsendt nogle faa saadanne; og . De følgende år er det næsten endnu galere. Hind har meddelt, at mandskabet var utilfreds med de trufne bestemmelser og indskrenkninger hvoraf direktionen slutter, at disse , hvorfor han nu skal gentage dem for mandskabet i skipperens og styrmandens påhør. Det er direktionen meget ukært, at handelen nu har været . Hind må derfor anstrenge sig for . I den anledning forhøyer man 1769 hans gage med 20 rd. til 120 aarlig, men samtidig lar man ham spydigt vide, at spækket ved hans koloni staar kompagniet i fra 16 mk. 9 sk. til 20 mk. 12 sk. pr. fad (a 2 tønder), medens det ikke bør koste mere end ca. 2 rd. pr. fad, , og da han stadig blev ved at handle for meget i Grønlændernes favør, blev han aaret efter ilagt mulkt - fik lov at betale differencen mellem den pris, 68 fade kostede ved Jakobshavn, mod hvad de kostede andensteds, med 1 rd. pr. fad, altså ialt 68 rd. Samtidig lod man ham vide, at , og hvis ikke han kunde svare fyldestgørende herpaa, vilde man blive nødt til at lade foretage revision. Hind kunde ikke klare for sig på tilfredsstillende vis, hvorfor direktionen gjorde alvor af sin trussel og i juni 1770 under ledelse af Svanenhielm fra Christianshåb lod optage en beholdningsforretning. Resultatet heraf blev, at Hind 7. september 1771 måtte aflevere kolonien til C. C. Dalager og på prøve overtage dennes post ved Ritenbenk. Her blev hans forhold ikke stort bedre, og da handelen 1774 blev overtaget af staten, afskedigedes han fra kolonistyrelsen og fik ordre til at forføje sig til Godthåb som hjælpeassistent. Afleveringen af Ritenbenk fandt først sted sent på sommeren 1775, hvorefter Hind med familie begav sig på rejsen sydefter med konebåde. 5. oktober nåede de efter en besværlig tur Holsteinsborg, hvor de måtte overvintre, og kom således først til Godthåb 1776. Ved nyordningen af handelens forhold i 1782 afskedigedes Hind af tjenesten med bibeholdelse af kostdeputatet og en lille pengepension. Han byggede da et dansk-grønlandsk hus ved Godthåb til sig og familie. Men den halvgamle pensionist var den nye inspektør Olrik en torn i øjet, og hans slægtskabsforhold gjorde ham ikke mindre ugleset af denne svorne fjende af Egedefamilien - . I sin indberetning af 20/9 1784 erklærer inspektøren, at han i 3 år har forsøgt , men forgæves. Han foreslår derfor ganske kynisk, at han bør hjemsendes til København, hvor Egederne kan skaffe ham en seng i Vartov, men konen må blive, hvor hun er; hun kan få 1/2 portion kost til sig og døtrene; sønnerne derimod bør hjem og sættes til håndværk eller søen. Men alle omkostninger ved familiens forskellige anbringelse bør slægten i København betale - endelig ikke direktionen! Naturligvis vilde denne ikke gå ind på hr. inspektørens noble tanke at skille mand og hustru ad, så familien fik lov at blive sammen ved Godthåb. Her døde Hind den 17. september 1794, og hans hustru fulgte ham to år senere i graven; hun døde 10. september 1796. Af deres mange børn blev kun 3 voksne. [3]
|
1729 - 1794 (65 år)
[2] 
