Hans Hansen var et ganske almindeligt menneske, hvis han skulle bedømmes efter evner og dygtighed. Men skulle han
bedømmes ud fra de ædleste menneskelige egenskaber af den slags, der ikke bliver skrevet om i aviserne eller på anden
måde offentliggøres, var han langt fra et dusinmenneske.
Der findes nok ikke ret mange hjem i Danmark, hvor der har hersket en familieidyl som i hjemmet på
"Tranemosegård", hvad en svigersøn også gav udtryk for ved minde festen i St. Karleby forsamlingshus ved at
udtrykke det på den måde, at han aldrig havde kendt et hjem, hvor der var en sådan gensidig forståelse.
Alle fire sønner udtalte mindeord om deres far, hver på sin måde, men det samlede sig for dem alle i dette: Vi har haft et
privilegium i vores hjem, som kun de færreste børn får lov at opleve, og vi kan kun hædre fars minde ved at prøve at
efterleve hans færden. Eller som en af dem udtrykte sig: Det, far kæmpede sig til i sin ungdom, har vi direkte overtaget,
det er svært at holde det fast, men vi vil gøre det, så godt vi kan i fars ånd.
Hans Hansen havde et udsyn, der kan sammenlignes med det udsyn, der er fra Kr. Hyllinge kirkegård, hvor han blev
stedt til hvile. Han var på ingen måde snæversynet, og han var altid positiv i sit syn på andre, hvad vidnesbyrd fra
naboer, bysbørn og gamle tjenestefolk så stærkt bekræftede ved mindefesten.
Hans Hansen var født på den gård i Kr. Hyllinge, hvor han kom til at øve sin manddomsgerning, og som nu er overtaget
af en søn og svigerdatter. Han var nærmest vokset op i et grundtvigsk miljø i et virkelig kristent hjem, og i sin tidlige
ungdom fandt han ind i et personligt gudsforhold, der holdt for hele livet, og som han var et strålende og glad
vidnesbyrd om. Han blev sine ungdomsidealer tro, som kun de færreste, og bevarede en stor kærlighed til KFUM og
KFUMs soldatermission såvel som Indre Mission, men også Ydre Mission Ølte han et stort ansvar overfor, og igennem
disse forskellige arbejdsgrene har han været en stor hjælp for mange, og han vil blive savnet meget både med sin store
interesse og sin viden. Som en ung mand i sognet sagde til mig: Nu kommer ansvaret til at hvile så tungt på vi andre.
Hans Hansen efterlader sig hustru, Gudrun Hansen, og 8 børn, 4 døtre og 4 sønner, der alle selv har hjem og er i gode
stillinger. Han var det samlende midtpunkt i familiens kreds, som en udtrykte det. Hans eksempel har sat dybe spor i
denne kreds, hvad så levende kom til udtryk i svigersønnen, pastor Kaags tale i kirken over Rom. 14,8: "Hvad enten vi
lever eller dør, hører vi Herren til." Og som præsten også sagde: Der er ikke bitterhed i vore hjerter i dag. Mormor
sagde i formiddags: "Bare jeg dog vidste, hvordan jeg kunne hjælpe den stakkels billist."
Æret være Hans Hansens minde. P. Stidsen