I går kiggede vi i min mors poesibøger, som kammerater og venner skrev små vers i. Min mor havde også penneveninder flere steder i landet, som hun skrev sammen med. Der var især en pige, Inger fra Mariager, som hun skrev flittigt sammen med. Hendes breve er fulde af dagligdags betragtninger om, hvad de laver og hvad der sker omkring dem. For eksempel går Inger ikke i skole på et tidspunkt, for ”Tyskerne har taget Skolen”.
Jeg fik den idé for nogle år siden at prøve at finde Inger fra Mariager, og da hun havde et lidt specielt efternavn, slog jeg det op i telefonbogen og skrev til en familie med samme navn. Efter et stykke tid fik jeg brev fra Inger, som ad lange omveje havde fået mit brev. Hun kunne jo godt huske min mor, men hendes breve havde hun ikke mere, for dem havde hendes mor smidt ud, da hun flyttede hjemmefra. Det var ærgerligt, for hvilket indblik i min mors barndomshjem havde et ikke været at få lov at læse dem.