Othilias barndomserindringer

Gert Lidsmoes Farfar 0 Kommentarer

ane_hans_fam_480.jpgHvad nåede du selv? Sådan spurgte min farmor sig selv, når hun tænkte på alle sine børn, børnebørn og oldebørn, som kom på besøg en gang imellem, men nok ikke så ofte, som farmor kunne tænke sig det. Takket være min kusine Anne-Marie fik farmor skrevet en del ned om sin barndom og sit liv – et resumé, som hun selv kaldte det. Afsnittet om hendes barndom har jeg skrevet af, og kan nu læses på disse sider. Jeg har tilladt mig at bytte lidt rundt på afsnittene, men jeg har ikke ændret i teksten. Ordene er hendes egne. Hun skrev sine beretninger som hun husker det i sit enoghalvfemsindstyvende år – eller som hun måske gerne ville huske det. Der er sikkert nogle fejl hist og her, men det bærer vi over med…

Gerts farmor Othilia Nielsens erindringer fra sin barndom
Min Far er født paa et lille Husmandssted i Agerup v. Hyllinge d. 21. Februar 1858. han havde en Bror, Laurits, som rejste til Amerika, 2 Søstre. Line som boede og beholdt Barndomshjemmet efter hun blev gift med Ole Olsen. Og Faster Anna som blev gift med en tysk Kunstmaler Lüders. Hos Tante Karla i Kvislemark hænger 2 Malerier i en bred Guldramme, dem fik min Bror Lüders fra Skindhavegaard, vel fordi han fik Navnet som Fornavn. Det ene Billede havde Onkel Lüders selv malet, Ungdomsportræt af sig selv, det andet en Elev, som han saa ud som ældre.

De to Søstre husker jeg tydelig. Faster Line i Agerup besøgte vi tit. Der var to Kusiner, paa samme Alder som Ellen-Johanne og mig. Eva og Mariane. Onkel Ole spillede paa Harmonika, saa vi tog somme Tider en Polka. Der følte vi os hjemme. Tante Anna Lüders husker jeg kun fra hendes Besøg paa Skindhavegaard. Hun var en flot meget velklædt Dame, som vi beundrede. De boede jo i Aarhus, saa hun blev altid i flere Dage, naar hun kom. Engang havde hun et Par nøgne Porselænsdukker med til Ellen-Johanne og mig, og sad og syede Tøj til dem, og det var hvidt Skørt og Bukser med Mammelukker. Mørkerød Bluse og Nederdel, lille hvid Hat med rødt Baand om. Jeg kan se dem for mig, men hvad der er blevet af dem ved jeg ikke. Vi har vel leget dem ihjel. Ellen-Johannes var i tyndt lyseblaat Stof.

Onkel Lüders malede en hel Væg i Hovedindgangen. Et flot Landskab med høj blaa Himmel, I Salen som vi kaldte den, og i den lille “Vær saa god” Stue og Havestuen fik lofterne ogsaa fine enkle Streger. Synd tante Elna og Harald klistrede Tapet paa. Men nu er det gamle Hjem ikke i Familieeje mere, da Harald døde, solgte Elna Skindhavegaard, og flyttede til et lille Hus, som hun lod bygge i Kvislemark By. Mine Tanker gaar tit til Barndomshjemmet, jeg kender hver en Krog, og kunne godt tænke mig at kige ind.

Far kom som Tjenestedreng til Familien Bertelsen 1882, paa “Skindhavsgaard” hed det den Gang, blev gode Venner med Datteren Sofie Bertelsen, som var deres eneste Barn, de blev gift, men Sofie døde i Barselsseng sammen med sin lille Dreng 1884.
Far arvede Gaarden, og gik der alene med sin Sorg. Da sagde en god Ven og Nabo, de er saa mange Piger paa Møllvejsgaard i Kvislemark, der maa være een til dig.
Far maa jo ha tænkt over det, for han blev gode Venner med min Mor, Ane Kirstine, men hun var 14 Aar yngre. Jeg husker tydeligt mine Mostre. Henriette, hvor vi tit var paa Besøg, Oles Minde i Agerup. Saa var der Moster Hansigne, Cecilie, Johanne og Karen, og Mors brødre Søren, Aksel og Frederik som havde Fødegaarden i Kvislemark, Møllevejsgaard, gik der sammen med sin gamle Mor, giftede sig først efter Bedstemors død.

ane_hans_fam_480.jpg
Familien Ane Kirstine og Hans Nielsen. Othilia var den næstyngste, og det er måske hende, som sidder på sin fars knæ.

Bedstemors Gaard var Nabo til Kvislemark Skole, og i Middagsfrikvarteret gik vi 9 Børn hen og spiste varm Middagsmad hos Bedste, det var en stor Lettelse for Mor, saa var hun fri for at ha Middagsmad til os, naar vi kom fra Skole. Bedstemor var mild og god, og stak os somme Tider en lille Skilling, vi kunde faa meget for en 10 Øre, den blev jo straks omsat i Brugsforeningen, jeg kan se for mig Brugsmanden staa og snoe et Kræmmerhus. Bedstefar var lidt streng, saa ham følte vi os lidt forlegne over for.
Ja, naar jeg tænker paa min Skolegang, var det noget anderledes den Gang, der var kun 2 Klasser, Lille og Storeklasse, og vi gik kun i Skole hver anden Dag, min Skoletaske var en lille Spaankurv med Plads til Tavler og Bøgerne, jeg ved ikke m mine ældre Søskende havdet bedre. I skolen var vi jo placeret efter vores Kunnen, det var jo i Grunden forkert, men jeg havde da Plads som Nr. 1 i Storeklasse nogle Aar. Selvros, uha.

ane_hans_800.jpgVi var 9 Søskende, hvor jeg var den anden yngste. Vi havde et godt og trygt Hjem. Jeg var et Pus som Barn, havde daarlig Mave, og sad ved Kakkelovnen tit, husker jeg, og jeg maatte til Læge, og Mor tog mig med til den kloge Kone i Ladby. Tyktarmskatar sagde Lægen, som jeg har haft Meen af altid. Men jeg husker ikke meget før min Skoletid, som jeg passede med smaa Udeblivelser. Vi havde et godt Kvarters Gang til Skole, kun 2 Kl. saa Ellen-Johanne og jeg fulgtes altid ad og det skete somme Tider (at) Martin min Storebror kunde hjælpe os hvis vi var i Knibe. Vi Søskende havde et godt Sammenhold. De større var altid parate til at hjælpe. Der var altid to som paa Skift var ude at tjene. Jeg husker (at) Jens kun fik 50 Kr for en Vinter paa Gadeagergaarden ved Næstved og Harald var paa Hindholm Højskole. Sofie var paa Petersdal, Mariane paa Skodsborg og Nicoline paa Grevensvænge ved Næstved og lærte Husholdning. Og hjemme var Smaatøserne som Ellen-Johanne og jeg blev kaldt, i Lære hos een af de ældre Søskende som paa Skift var hjemme efter et Højskoleophold eller i Tjeneste paa en større Gaard. De 7 af Søskende naaede det, men da det blev min Tur var Mor saa syg, saa hun ikke kunde undvære mig. Og de ældre Søskende var gift og havde deres eget Hjem. Men i korte Perioder var jeg hos en Moster paa Møllevejsgaard, og det var, tror jeg, bedre end et Skoleophold. Der vik jeg supleret alt fra Rengøring, Madlavning, Syning og Fester.

skindhavegaard1.jpgVi Børn har allesammen mens vi gik i Skole, gaaet hen og spist Middagsmad hos Bedstemor, som boede 5 Min. Gang fra Skolen. Saa var Mor fri for at holde Mad varm til os, det var en stor Lettelse, og vi fik Maden til Middag, vi stod op ved Køkkenbordet. Bedstefar døde tidlig saa Bedstemor var Enke i mange Aar. Hun havde altid een af Mostrene hjemme sammen med en Pige, og den yngste Morbror Frederik styrede Gaarden og giftede sig først efter Bedstemors Død. Jens var den første af mine Søskende som blev gift i 1920. Og samme Aar d. 1 Oktober blev Mariane ogsaa gift. Sofie havde været syg og været paa Sanatoriet en Tid, og gik hjemme og skrantede. Og Mor var heller ikke rask. Nicoline var nu Kokkepigen derhjemme og jeg var i Lære hos Moster Johanne og Bedstemor. Bedstefar var ikke saa gammel da han døde, jeg husker ham som en høj, slank, streng Mand at se. Vi var lidt forlegne over for ham. Bedstemor var mild og god, og stak tit en Skilling eller en Godbid til os. Saa blev Nicoline gift, og jeg havdet været Pige paa en Gaard ved Snesere ½ Aar. Jeg husker Moster Johanne og jeg tog til Næstved og mødtes med Konen. Vi sad paa Cafe Bonnesen og aftalte Fæstemaalet. Saa fik jeg ogsaa prøvet at være ude at tjene.

Nicoline og Frederik rejste til et Enelærer Embede i Jylland. Og Mariane og Otto til Gammelsøgaard ved Næstved. Johanne og Jens en Gaard i Tingejelling. Karla og Lüders hendes Fødehjem. Martin løste Jens af paa Gaarden da de tog Arbejde i København. Og Harald var Medhjælper hjemme. Vi var alle Søskende vant til at hjælpe til hvor vi kunde, og jeg var naar vi tærskede Kornet sat til at køre Hestene; det var en Omgang lavet ude i Gaarden som trak Tærskeværket, der stod i Laden ud for. Hestene var jo spændt for og kunde ikke løbe nogen Steder; jeg skulde vel bare holde Tømmerne, og jage lidt paa dem engang imellem, saa ikke det hele gik i staa. Men jeg var bange for de store Heste og ikke meget værd naar det var Tærskedag.

Jeg blev konfirmeret i Fyrendal Kirke 1/10 1916. Og Mor og Far havde Sølvbryllup 10/10 1916 saa Konfirmationsdagen forløb meget stille, der var kun Bedstemor med den Dag. Jeg fik en Guldhalskæde med et Kors af min Gudmor Tante Line, Morbroder Sørens Kone.
Sølvbrylluppet husker jeg tydeligt, der var pyntet paa Loftet med Flag og Grønt, tre lange Borde, det har ikke været nemt at løbe med Maden op af alle de Trapper, din Mor har da set det. Men ellers hade vi en stor Spisestue, som altid var fyldt op til Fars Fødselsdag.

Far var der Respekt om, han havde mange forskellige Tillidshverv og færdedes en Del ude, men han have Orden i Sagerne hjemme, og et godt Forhold til sine Medarbejdere. Vi Børn havde megen Respekt for Far og havde det ikke godt hvis vi havde gjort noget forkert. Mor var saa mild og god og ledte os godt, men Mor og Far talte sammen om alt, og om os Børns Opdragelse, og de ældre Søskendes Fremid. Mor var stille og gjorde med sine Gaver godt hos mange Smaafolk. Hun var i Menighedsraadet i mange Aar.

Vi levede i et godt gammelt Grundvigsk Miljø. Far var glad naar han om Søndagen gik til Kirke med saa stor en Flok som muligt, og vi havde en bestemt Stol og sidde i. Jeg kan høre Far synge, naar jeg mindes min Barndom. Naar Mor vilde i Kirke var der en af Brødrene, der kørte for hende. Jeg ser det for mig. Mor i Ponnivognen, og jeg stopper Tæppet om hende. Naar der var Højmesse, og vi vilde til Alters, samlede Far os hjemme i Stuen og bad Fadervor inden vi gik til Kirke. Det var en god Begyndelse paa Søndagen. Og en god Start paa Hverdagen. Mor og Far vidste hvor de skulde hente Hjælp og Styrke til Livet, og den Vej viste de os Børn.

Vi sang meget hjemme, naar vi gik ved vort Arbejde, inde som ude. Vi sang naar vi sad og malkede Køerne, og naar de større Søskende havde Ungdomsselskab gik det med Leg og Sang. Vi Børn blev vænnet til at bestille noget baade inde og ude, til at begynde med pudse Knivene, det var jo ikke rustfri, saa de skulde ordnes flere Gange om Ugen, saa alt Kobbertøj en Gang imellem, feje i Gang og Bryggers, hente Brænde ind, senere gøre rent, være med at plukke Fjerkræ, brygge Øl og vaske Storvask, og saa om Sommeren den store Have; men vi havdet det dejligt. Og de sædvanlige Sommergæster Tante Johanne og Onkel Bumme, saa husker jeg vi altid spillede Langbold, var med alle sammen i en stor Rundkreds . Og Faster Line og Ole fra Agerup kom agende med Hest for en lille Vogn. Deres to børn, Eva og Mariane, som var paa Alder med Ellen-Johanne og mig var tit hos os, og deres Sommerferie var altid hos os, saa der var Liv og Leg, (men) vi var nu ikke altid enige. Den eneste Gang jeg kan huske Mor gav mig en Endefuld og det var Bukserne ned – jeg kan mærke det endnu, naar jeg tænker paa det. Det var min Fødselsdag, og en gammel Pige paa Besøg havde givet mig en Pose Bolsjer, dem syntes jeg vel ikke skulde deles ud med det samme, saa jeg gemte dem, men Kusine Mariane fandt dem og saa lavede jeg vel Hus, men saa komme og be Mor om Forladelse bag efter, det var meget flovt.

Far var meget musikalsk, sang godt, var Formand for Sangforeningen i 12 Aar, og spillede paa Violin. Vi syntes det var dejligt nar Far gav et Nummer.
Vi sang meget paa Skindhavegaard. Og altid naar den gamle hvidhaarede Præst, Pastor Thiel kom og besøgte Mor, skulde vi synge for ham. Og altid vilde han høre denne, selv om det var en Aftensang:

Fuglen slumrer i sin lille Rede,
alle Markens Blomster gaar til Ro.
Jeg vil folde Hænderne og bede,
før jeg lukker mine Øjne to.

Dagens klare Lys og Sol forsvinder,
hastig kommer Nattens mørke Sky,
kære Herre Jesus bliv herinde,
gem os under dine Vingers Ly.

Send herned den hvide Engleskare,
lad dem staa omkring os tæt paa Vagt.
Frels os ud af alle Skjulte Farer,
fri os fra de onde Drømmes Magt.

Far og Mor og alle mine kære,
tror jeg sikkert du vil passe paa.
Vil du ogsaa deres Frelser være,
som endnu i Hedningmørke gaa.

Nu jeg lægger mig saa trygt til Hvile
som et lille Barn i Moders Favn.
Alle Himlens Stjerner til mig smile
og jeg sover sødt i Jesu Navn.

Grundlovsfesten blev altid holdt paa Skindhavegaard, saa var Indgangsporten pyntet med Blomster og Flag.
Og i Laden ligesaadan, og lange Borde med hvide Papirduge, hvor Gæsterne kunde sidde og drikke Kaffe, og efter Tale og Sange spise deres medbragte Mad. Og saa gik det ellers med Sanglege i Haven med de unge. Der var jo en lille Skov for Enden af Haven, og det var en spændende Leg at lege Enkemand, saa gik vi rundt i Arm med en Kavaler, saa havede Enkemand Lov til at slaa vores Kavaler paa Skulderen og overtage Damen, saa maatte han ud og søge, det var tit lidt kedeligt naar vi havde faaet en Fyr vi godt kunde lide. Ligeledes “2 Mand frem for en Enke”. Det var Ungdomsminder. Jeg husker ogsaa naar der var Fødselsdag om Sommeren, saa stillede vi op paa den store Græsplæne til Sanglege, og saa var baade Karl og Pige med.

Barndomsminderne er gode og glade at tænke paa; men jeg syntes det var hurtigt alt for tidligt Sorgerne greb ind i mit Liv.
Far blev pludselig syg, Blindtarmsbetændelse og døde paa Næstved Sygehus d. 5 Juni 1920. En knuende Sorg for Mor og os alle. Mors Helbred var jo ikke saa godt, men det var som det nu var hende, der skulde være den stærke. Og hun viste hvor hun kunde hente Trøst og Styrke, saa hun var den Mor der lærte os at Livet skal leves baade med Glæder og Sorger.

Harald overtog nu Skindhavegaard. Og saa var det mig og Ellen-Johanne der skulde staa for de huslige gøremaal. Jeg havde jo gaaet i en god Skole hos Moster Johanne og været med til alt hjemme under Mors og Søstrenes Regime. Og alt fortsatte i det gamle Spor, men jeg husker jeg tit maatte ind til Mor og spørge om et eller andet. Vi havde tit Besøg (af) Mors Søskende som alle boede ikke langt fra Kvislemark; to Søstre i Sandved, 2 Brødre i Hyllinge og de andre heller ikke langt væk, og mange gode Naboer.
Mor blev helst hjemme, de faste Køreture var til Kvislemark Kirke, det ser jeg for mig:  Mor i Ponyvognen godt pakket ind, og en af Drengene som Kusk. Men saa fik Mor endnu en stor Sorg. Sofie døde. Og Mors Helbred blev svagere. Om Sommeren sad Mor i Haven eller paa Verandaen, hvor vi hjalp hende ud og ind. Men (om) vinteren laa Mor den meste Tid i Sengen. Mor fik Fred den 4 Maj 1923. Jeg stod ved hendes Seng og havde lige givet hende Morgenthe, og talte med hende da hun pludselig fik en Blodstyrtning og det var forbi med det samme. Det var det sidste Billede af Mor. Jeg havde hellere set, det havde været som da vi sagde Farvel til Sofie, hun laa saa stille, havde om Dagen talt i Vildelse, og vi kunde se hvor det bar hen. Vi var alle samlet omkring Sengen, da hun slog Øjnene op og saa paa os, de straalede som en Sol, og der var Smil om hendes Mund, hun sagde ikke noget, men drog et lille Suk. Saa var det mørkt.

Mor døde d 4 Maj 1923, så var Samlings- og Midtpunktet væk. men Livet gik videre. Harald min ældste bror fandt Tante Elna, og da de blev gift, rejste Ellen-Johanne og jeg ud.
Harald og Elna blev gift d. 6 Juli 1923. Jeg var en Tid og hjalp Mariane, men saa fik E-Johanne Enepigeplads hos en Købmand Jørgen Petersen i Næstved, og deres Bekendte manglede ogsaa en Pige, og da E-Johanne og jeg ikke kunde undvære hinanden, tog jeg den Plads hos Skolefondskasserer Christiansen. Men det var et noget forfinet og snerpet Par, uden Børn, som ikke tog meget Hensyn, jeg dækked Bord og havde Mad parat. Somme Tider stod det i baade 2 og 3 Timer. Saa var Herskabet gaaet eller kørt i Byen, og var blevet hos Bekendte, og jeg vidste ikke om jeg kunde taget det væk. Vi boede paa 1 Sal og det i Stuen var lejet ud til Redaktør Neerup. Redaktør Neerups havde en Pige som jeg tit talte med. Hun havde været der i 6 Aar, og nu skulde hun giftes, om jeg ikke kunde tænke mig at løse hende af. Jeg havde kun hilst paa Hr og Fra Neerup, men vi blev da enige om jeg skulde forlade 1 Salen efter ½ Aar. Og saa var jeg Pige der i 3 Aar, de var meget flinke, tog mig med i Teatheret, og gav mig mange Oplevelser. Naar jeg var alene hjemme sad jeg og skulde prøve Klaveret. Det havde de hørt engang, saa kom Fruen og sagde. De er jo musikalsk. De skulde gaa til Undervisning, saa naaede jeg at faa Undervisning hos Fru Bang ½ Aar. Men da havde jeg længe kendt Orla, han var hos en Vognmand “Skoi” i Østergade. Om Sommeren var Neerups i Sommerhus i Karrebæksminde, men jeg skulde jo somme Tider til Næstved og se til Lejligheden, og saa havde vi den for os selv. Saa overtog E-Johanne Pladsen hos Neerups efter mig, de rejste noget til København og tog E-J med.

Naar jeg sidder her alene, saa gaar Tankerne rundt til min store Familie. Jeg er taknemmelig at jeg har min Forstand, og kan følge med. Og glad naar de faar Tid til at aflægge et lille Besøg. Og naar Børnebørnene farer Land og Rige rundt, ja nogle i Udlandet, saa faar jeg en Hilsen, det varmer at de saa ogsaa faar Tid til at tænke paa mig.

At være 91 Aar, ha sin Forstand, kan følge med og færdes hos min store Familie, det er bare Lykke. Ha sin egen lille Lejlighed og lille Have, som jeg selv kan passe uden fremmed Hjælp. Og hvor vi hygger os naar nogen dukker op. Vi gamle synes vist altid der er for længe imellem, men saa kommer jeg til at tænke paa, hvad naaede du selv. De glemmer mig i hvert Fald ikke naar der er Festdage, saa bliver jeg hentet og brunget og saa er jeg næsten Midtpunktet og nyder dem alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.