Min mor var glad for musik, og hun har gemt en stor stak brevkort med sange på den ene side. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan de er blevet distribueret, men teksterne var fra tidens populære schlagere fra film og revy. De er alle fra 50’erne. Der er også nogle sanghæfter fra midt og sidst i 40’erne. Det var den musik hun holdt af, og som hun også selv gerne spillede, hvis hun blev lokket til harmonikaen eller orgelet. Hun kom ikke fra “et hjem med klaver”, men børnene havde et vist talent. Storebror Verner kunne tidligt håndtere en harmonika, og min mor var villig elev. Hun lærte aldrig at spille mere, end hvad hun selv kunne finde ud af, men hun holdt af at lære sig de melodier hun kunne lide og satte så en solid skomagerbas til. Hun var dog lidt ærgerlig over ikke at have fået undervisning som barn, men det var der ikke penge til. Egentlig havde hun en bred smag, for hun kendte de fleste populære operettemelodier, og mange aftener er gået i køkkenet i Sneslev mens der blev lavet mad og vasket op til “Bror Kalles Kapel” og “For Visevenner”. Når jeg tænker efter, er det nok hjemme i køkkenet, at jeg lærte af lytte til og værdsætte forskellige genrer. I hvert fald må det være prægningen hjemmefra der gjorde at jeg efter min konfirmation investerede i mine to første LP-plader; nemlig en plade med Bjarne Liller og en indspilning med Bachs toccata og fuga i d-mol for orgel!
Men hvad der fyldte endnu mere var amatørteater, det som kaldes dilettant, og som stadig er en populær forlystelse i mange foreninger. Det skal vi høre om i morgen.
