Jul i Sognevænget – det lyder næsten som en julekalender i fjernsynet. Den første jul efter at min mor var flyttet til Sneslev Sognevej var vi alle samlet juleaften. Det var i 1989 og Sabina var en lille pige, og kusinerne Ivalu og Louise endnu mindre piger. Selvom hun havde et værelse mere, end hun havde brug for til daglig, var det trangt, så fra da af gik “farmor på omgang”, dvs. hun holdt jul på skift hjemme hos sine børn. 1990’erne blev børnebørnenes årti og tid til at se noget af verden med 65-rejser.
- Så er der gjort parat til julemiddagen.
- Træet var ikke så stort, men det var værelset det stod i heller ikke.
- Sabina var en lille pige, og kusinerne endnu mindre.
- Julefrokost. Måske den sidste gang, hvor min mor var vært. Siden gik det på omgang mellem kusinerne og fætrene.
- Rød Aalborg og Hansapils er kommet på bordet.