På et tidspunkt hørte jeg forlydender om, at Bedstefars faster Ane engang havde haft besøg af Dansk Folkemindesamling. De havde talt med hende for at optage og dokumentere hendes fine kirkehyllingske dialekt for eftertiden. Det måtte jeg efterforske. Det viste sig, at det ikke var Danske Folkemindesamling, men Nordisk Forskningsinstituts afdeling for dialektforskning under Københavns Universitet, der i 1975 havde besøgt Ane. Der fandtes 3 lydoptagelser i overraskende god lydkvalitet. Jeg fik dem tilsendt som lydfiler, som jeg nu har gjort tilgængelige her.