Billedet er fra Alis bror Jens’ konfirmation i 1958. Jens (11) sidder på hug som nr. 2 fra højre i nederste række. Det er et stort hold med over 30 konfirmander, hvor de fleste drenge er i hvid anorak og kamikker og pigerne i hvide kjoler.
Personer på billedet
Eventuelle rettelser, tilføjelser og kommentarer til billedet er meget velkomne.
- Bolette, senere gift med Hans Hard.
- Kirsten Jensen, senere gift med Anda, ”den store fodboldspiller”.
- Præst Bendt Lynge, gift med Amalie, som var kusine til Alis mor.
- Cecilie, søster til en af Alis konfirmandkammerater.
- Kristine, halvt amerikaner. Faster til nuværende landstingsformand Kim Kielsen. Hendes bror Anders Kielsen er far til Kim Kielsen.
- Stine Kleist, mødte hende til John Jensens begravelse. Kusine til kusine Agnes.
- Benine.
- Jakobine Motzfeldt?, lillesøster til Jonathan Motzfeldts.
- Ågot Abelsen, nabodatter. Blev som spæd trådt på i vuggen af sin søster Marie, under voldsom leg. De legede, at de ikke måtte røre gulvet, og søsteren Marie kravlede op på kanten af vuggen, fik overbalance og trådte på hende. Hun gik dårligt og haltede meget på det ene ben, men har klarede sig godt i livet.
- Otto.
- Jens Mikkelsen