Hans Nielsen og Ane Kirstine Hansen

Gert Lidsmoes Anebeskrivelser, Farfar 0 Kommentarer

Ane Kirstine og Hans, cirka 1910-1915

Gårdsfolk på Skindhavegaard


Hans Nielsen blev født i 1858 sogn som søn af husmand og skrædder Niels Jensen og Mariane Pedersdatter, der hver især kom fra nabolandsbyerne Marvede og Førslev. Barndomshjemmet var et lille husmandssted ved Agerup i Hyllinge sogn. Som ung kom Hans i tjeneste på Skindhavegård i Kvislemark hos gårdsfolkene Jens Pedersen og Maren, der havde en voksen plejedatter.

Plejedatteren Sophie Elisabeth Bertelsen blev født på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i København, hvor kvinder kunne føde anonymt. Om Sophies mor ved vi, at hun fik nummeret 507, var en ugift kvinde på 29 år og fødte en pige den 21. september 1859.

Sophie er således forældreløs, men kommer som spæd i pleje på en gård i Fyrendal hos det barnløse ægtepar Jens Pedersen og Maren Jensdatter. Jens Pedersen overtager sin faders gård, Skindhavegård, i Kvislemark i 1867. I 1885 er ægteparret oppe i årene og den 25-årige Sophie overtager gården mod at plejeforældrene kan bo der på aftægt.

I de samme år er den jævnaldrende Hans Nielsen kommet i tjeneste på gården og er blevet gårdbestyrer. I 1889 gifter Hans og Sophie Elisabeth sig, og året efter føder Sophie en lille dreng. Sophie synes at have klaret sig ganske godt trods en usikker fremtid i dåbsgave. Da alting ser mest lyst ud, sker katastrofen. I september, kun 3 måneder efter fødslen, dør Sophie og hendes lille dreng med få dages mellemrum. De begraves samtidig på Kvislemark kirkegård og pludselig står Hans alene. Det er også tunge år for Sophies plejefar Jens Pedersen, der bliver enkemand i 1887 og få år efter må begrave sin plejedatter og hendes lille søn. Kun 3 måneder efter dør Jens Pedersen selv, 78 år gammel. 4 dødsfald på 3 år.

Hans Nielsens datter Othilie beretter i en erindringsskrivelse:

Far arvede Gaarden, og gik der alene med sin Sorg. Da sagde en god Ven og Nabo, at de er saa mange Piger paa Møllevejsgaard i Kvislemark, der maa være een til dig. Far maa jo ha tænkt over det, for han blev gode Venner med min Mor, Ane Kirstine”.

Allerede i 1891 bliver Hans og den 14 år yngre Ane Kirstine fra Møllevejsgården gift og i løbet af de næste 12 år kommer der 9 børn i familien.

Hans Nielsens datter Othilie beretter i en erindringsskrivelse:

“Vi var 9 Søskende, hvor jeg var den anden yngste. Vi havde et godt og trygt Hjem. Far var der Respekt om, han havde mange forskellige Tillidshverv og færdedes en Del ude, men han have Orden i Sagerne hjemme, og et godt Forhold til sine Medarbejdere. Mor var saa mild og god og ledte os godt, men Mor og Far talte sammen om alt, og om os Børns Opdragelse, og de ældre Søskendes Fremid. Mor var stille og gjorde med sine Gaver godt hos mange Smaafolk. Hun var i Menighedsraadet i mange Aar.

Vi levede i et godt gammelt Grundvigsk Miljø. Far var glad naar han om Søndagen gik til Kirke med saa stor en Flok som muligt, og vi havde en bestemt Stol og sidde i. Jeg kan høre Far synge, naar jeg mindes min Barndom. Vi sang naar vi sad og malkede Køerne, og naar de større Søskende havde Ungdomsselskab gik det med Leg og Sang. Vi Børn blev vænnet til at bestille noget baade inde og ude, til at begynde med pudse Knivene, det var jo ikke rustfri, saa de skulde ordnes flere Gange om Ugen, saa alt Kobbertøj en Gang imellem, feje i Gang og Bryggers, hente Brænde ind, senere gøre rent, være med at plukke Fjerkræ, brygge Øl og vaske Storvask, og saa om Sommeren den store Have; men vi havde det dejligt”.

Hans Nielsens svigersøn Frederik Magnus Brandager beretter:

“De var begge agtet og afholdt på egnen. Sammen med deres medhjælpere – 2 karle og 2 piger – passede de bedriften på bedste måde. Selv haven var altid i den fineste orden, og her gik ægteparret ofte i deres fritid rundt på de nyrevne gange og frydede sig over dens pragt. Det var på mange måder et godt hjem for de mange børn, som voksede op der. Beboere fra de mange små steder søgte ofte til gården for at få hjælp og selv hjælpe til. I høstens tid var der således gerne en halv snes voksne mennesker samlet på marken til opbinding og opsætning af negene efter mejemaskinen. Familie og venner kom ofte på besøg. Med et knald af pisken kørte de gennem porten ind på gårdspladsen. Det blev et livligt rykind i de pyntelige stuer, der blev fyldt med glade, diskuterende gæster. Efter spisningen fornøjede gæsterne sig med at spille kort. Hans Nielsen fik efterhånden mange tillidshverv, idet han blev indvalgt i sognerådet, skolekommissionen, forsvarsbrødreforeningen, husflidsskolen og brugsforeningen. Selv Ane Kirstine, der ellers havde nok at gøre i hjemmet, blev der også kaldt på, idet hun i flere perioder blev indvalgt i menighedsrådet”.

Hans døde i 1920 i på Næstved Sygehus under en operation for blindtarmsbetændelse kun 62 år gammel. Samme år dør også den ældste datter, formentlig af tuberkulose. Ane Kirstine overdrager gården til den ældste søn Harald Emilius, men dør få år efter kun 51 år gammel.


ANE 18 og 19
Hans Nielsen og Ane Kirstine Hansen er tipoldeforældre på farfars side.

Hans forældre

  • Niels Jensen ( 1820 – 1905) og
    Mariane Pedersdatter (1820-1900)

Hendes forældre

  • Mads Hansen (1849-1915) og
    Ane Kirstine Sørensen (1850-1931)

Deres børn

  1. Harald Emilius Nielsen  (1892-1963)
  2. Sofie Elisabeth Nielsen (1893-1920)
  3. Jens Peter Nielsen  (1894- )
  4. Mariane Kirstine Nielsen (1896-1976)
  5. Laurits Henrik Lüders Nielsen (1897-1961)
  6. Niels Martin Nielsen (1898-1951)
  7. Anne Marie Nikoline Nielsen (1900-1973)
  8. Agnes Ottilie Nielsen (1902-1997)
  9. Ellen Johanne Nielsen (1904- )
Dette er et gammelt billede
Udsætterprotokol
Side fra Fødselsstiftelsens udsætterprotokol, hvor Sophie Elisabeth Berthelsen bliver overdraget til sine plejeforældre.
Fun fact
Ane Kirstines mor og mormor hed også Ane Kirstine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.