På billedet ses Toftegård med stråtag på tre af længerne. Billedet er lidt slidt; der er spist lidt i midten, og man kan kun ane rester af farvelægning på billedet. Det er sommer og mon ikke det er tid for høslet, for bag laden ligger en anselig høstak, og flere anes til højre i billedet.
Foran ses en nydelig staudehave og græsplæne ned mod gaden. Haven var vist mest min farmors område, og hun passede den nidkært, indtil kræfterne slap op. Herfra var det nemt at følge med i hvem der færdedes på gaden. Da jeg kom i haven var der adskillige gode æbletræer af sorter som er sjældne i dag. Jeg mindes med vemod ananasæbler, flaskeæbler og et æble med kød så rødt, at sorten kun gik under navnet ”blodæble”.
Nederst i billedet anes spidsen af et hustag og et stakit med en fin hvid havelåge ind til naboen. Det var en hurtig genvej til ”Maries hus”. Marie var mangeårig husholderske for min oldemors bror Sofus Pedersen der aldrig blev gift, men alligevel havde brug et kvindemenneske til at holde hus for sig. Det lille røde hus blev vistnok bygget til Marie, hvor hun kunne bo på aftægt. Indkørslen til den pigstensbelagte gårdsplads gik gennem vognporten, som anes til venstre i billedet.
Inde i gården førte en vognport forbi møddingen og til det ”gamle svinehus til højre i billedet, og videre ud til gårdens marker. Inde på gårdspladsen kan man se et hjul til en hestevogn stå op ad muren.
Nummer to billede viser Toftegård i dag efter en tiltrængt men hårdhændet istandsættelse. Havens bevoksning er reduceret kraftigt, og bag huset anes landskabet med marker, der åbner sig ned mod åen.