Den første i familien på Toftegaard var Peder Olsen, og han boede der med en fæstebondes forpligtelse. I hans kvitteringsbog kan man følge hans afregning til Gisselfeld for alle årene 1842 til 1872. Man ved jo at fæstebønder udførte ”gratis” arbejde for herremanden, såkaldt hoveri, som en del af betalingen for at bo på gården. I 1842 er det for længst afløst af en pengeafgift. Oprindeligt hørte der også naturalieydelser med i fæsteafgiften, i Peder Olsens tilfælde 1 lam, 2 gæs, 2 par høns og 20 æg. Det blev imidlertid også omregnet i kongens mønt og således betalte Peder Olsen pligtskyldigt sine skatter og afgifter 2 gange om året. For eksempel betalte Peder Olsen i 1854 Gammelskat, Landskat, Ligningsskat, Brandpenge og Amtsrepartitionsfond til et beløb af cirka 40 rigsdaler halvårligt. Dertil kom 47 rigsdaler Hoveripenge, Landgildepenge og ”Småredsel”, som kunne være smånaturalier såsom gæs eller høns. Skatterne ændrer sig lidt gennem tiderne men som fæster betalte man stort set den samme afgift gennem hele fæsteperiode. Derfor kunne det være attraktivt at være fæstebonde frem for selvejer, for når lejen var låst fast sad alene godsejeren med risikoen, når konjunkturerne var ugunstige.