Familien Ole Pedersen og Inger Cathrine cirka 1895. Pigen bagest i billedet er Gerts oldemor Ane Lisbeth. Den yngste søn Christian Johannes står forrest mellem forældrene. Han dør i 1896 kun 6 år gammel.
Den første generation af familien på Toftegård var som tidligere nævnt Peder Olsen og Ane Larsdatter. De kom selv udefra, men deres ældste søn, min tipoldefar Ole, bliver født på gården og kommer til at leve hele sit liv her sammen med sin familie. Oles far dør kun 57 år gammel i 1870 og de næste par år føres gården videre af Ane med hjælp fra sønnerne. I 1872 overgår samtlige gårde i Aversi til arvefæste, men Ole Pedersen tager skridtet fuldt ud og køber gården fri af Gisselfeld Kloster. Først i 1918 overgår byens øvrige gårde til selveje. To dage før juleaften 1871 vies Ole Pedersen og Inger Cathrine Andersen i Aversi kirke og maj måned velsignets ægteskabet med den førstefødte, Anders, som i øvrigt er stamfader til min gode nabo Niels, men det er en helt anden historie!
Inger Cathrine føder 8 børn, 6 drenge og to piger, men kun 4 drenge og 1 pige får lov at vokse op. Først dør Christine Marie kun 17 måneder gammel i 1887. Tre år senere bliver den 14-årige søn Lars Christian ”ihjelslaaet af en hest” og dør ”øjeblikkeligt”. I 1896 omkommer familiens yngste barn Christian Johannes ved et ulykkestilfælde, kun 6 år gammel. Dødsårsagen står ikke i kirkebogen.
Trods sorg og ulykke synes hjemmet at være ramme om en god opvækst for den øvrige børneflok, selvom det må sætte sine spor i sindet at opleve sine søskende dø i en ung alder. Min oldemor, Ane Lisbeth, der som 9-årig først fulgte sin eneste søster til graven og siden to brødre, som hun havde delt livet med i henholdsvis 12 og 18 år, må have været dybt præget af deres dramatiske død. Af hendes efterladte breve fornemmer man en religiøs hengivenhed, som jeg tænker udmærket kan være grundlagt af disse begivenheder.