Ole Pedersens og Inger Cathrines overlevende børn blev store og kom ud at tjene som bønderbørn nu gjorde. I maj 1914 døde Inge Cathrine i en alder af 64 år, men Ole måtte leve endnu 20 år som enkemand og døde først i 1934, da han var fyldt 92 år. Tolv år før havde Ole givet Toftegård videre til sønnen Sofus, der var næsten 40 år og ungkarl. Af årsager vi ikke kender forblev Sofus ugift, og boede på gården sammen med sine to ugifte brødre Jens og Hans samt husbestyrerinden Marie.
Når ikke Sofus fik kone og familie, fik han til gengæld titel og velstand. Sofus var fra 1927, og i hen ved 30 år frem, Aversis sognefoged. Han var en æret og respektabel mand med mange tillidsposter, men vedholdende rygter fortæller om større pengebeløb, der på grund af den såkaldte pengeombytning i 1945, blev bortskaffet dels ved afbrænding og dels ved nedsænkning i den nærliggende Suseå. Sofus havde Toftegård indtil 1949, hvor hans søstersøn Orla (min farfar) overtog gården. Sofus flyttede vistnok over i ”Maries Hus” og boede der på aftægt indtil han døde i 1954.