Sofus Pedersen blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen den 21. januar 1954. Han havde da været sognefoged i Aversi i over 25 år og havde beklædt en lang række andre tillidsposter. Han var en agtet mand, som man lyttede til. Desværre døde han bare 8 dage efter sin udnævnelse den 29. januar.
Som traditionen foreskriver, blev der udarbejdet en levnedsberetning, og jeg gengiver her det smukke skudsmål:
Sognefoged af Aversi Sofus Pedersen, udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen 21/1 1954.
Sofus Ole Pedersen fødtes 14. Januar 1883 paa “Toftegaard” i Aversi By og Sogn, Præstø Amt, som Søn af Ole Pedersen (22/12 1841 – 26/7 1.934) og Inger Kathrine Andersen (12/6 1849 – 27/5 1914). Slægtsgaarden “Toftegaard”, tidligere gennem Generationer Arvefæstegaard under Gisselfeld, blev Særeje 1872 og overtoges 1922 af Sofus Pedersen, der drev den mønsterværdigt, indtil kan 1949 overdrog den til en Søstersøn.
Fra forskellig Side blev der kaldt paa Sofus Pedersens Evner og Initiativ, saaledes afløste han i Marts 1929 sin 87-aarige Fader som Medlem af Tilsynsraadet for Aversi Sparekasse, hvilken Plads han indtog indtil sin Død, og i Aarene 1925-33 var han Medlem af Aversi Sogneraad.
Den 20. December 1927 udnævntes han til Sognefoged og Lægdsmand i Aversi, fra hvilken Stilling han paa Grund. af Sygdom tog sin Afsked 31. December 1953, Ca. 14 Dage senere blev han for en Hjerte- og Nyrelidelse indlagt paa Sct. Elisabeths Hospital i Næstved, hvor han modtog Ridderkorset, som han 21. Januar 1954 havde faaet tildelt, 29. Januar 1954 afgik han ret uventet ved Døden, og blev begravet i Slægtens Gravsted paa Aversi Kirkegaard. Sofus Pedersen var Typen paa en solid, midtsjællandsk Bonde: begavet, dygtig og vellidt af alle samt Genstand for almindelig Agtelse. Med Pligttroskab passede han saavel sit Landbrug som sin Sognefogedbestilling.
I sin store Slægt nød han Respekt og Kærlighed, ikke mindst fra d.e Yngres Side. Stor Interesse havde han for Sognets Liv i Hverdag og Fest, var altid at finde paa sin Plads i Aversi Kirke, som han i sit Testamente har betænkt med de fornødne Midler til et nyt, stort Orgel. – Han var ugift.
(Meddelt Ordenshistoriografen 6/3 1954).