Min far overtager formelt Toftegaard i 1976, men driver den hjemmefra ejendommen i Sneslev. Det var egentlig ikke meningen, at han skulle gå landbrugsvejen, for han tog en uddannelse som herreekviperingshandler i Haslev. Det var alligevel ikke den rigtige hylde for ham og det blev da også landbruget der vandt. Han var nogle måneder i Canada i landbrugspraktik men måtte vende hjem før tiden efter en arbejdsulykke. Han havde fået et kompliceret brud på underarmen, der krævede en ekstra operation, der heldigvis blev vellykket. Herefter havde han plads på en gård i Tvindelstrup og senere på Ottestrup Hovedgård. Han aftjente sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Næstved 1953-54 og året efter blev han elev på Kærehave Landbrugsskole. I 1961 bliver han gift med min mor, Inger Hansen, der var født på Nordfalster, men arbejdede som husassistent på den nærliggende Assendrup Hovedgård. De kendte formentlig hinanden fra det selskabelige liv på egnen, og de bliver enige om at gifte sig. Samme år køber han ejendommen Fredsbo, en lille gård med 10 tdr. land, som han passer samtidig med at han hjælper sin far på Toftegaard. Inger og Lüders bliver skilt i 1980’erne og Lüders flytter til Toftegård, hvor han bor indtil 2002, hvor han sælger ejendommen til den forpagter, som i en årrække har dyrket jorden for ham. Lüders bliver dermed den sidste bonde på Toftegaard, og intet bliver som han måske havde håbet. Han er der alene og magter ikke at være landmand, for han sygner hen i apati over et familieliv, der er kørt af sporet. Da gården er solgt, flytter han til plejecentret Birkevang i Herlufmagle, hvor han lever sine sidste år med aftagende helbred. Det var trist for min far at erkende, at han skulle være den sidste i slægten på Toftegaard. Tiderne var skiftet, og den verden han var født ind i forandredes så hurtigt, at han knapt selv forstod det. I dag er jord og gård skilt fra hinanden og stuehuset er forandret til det ukendelige. Udvendigt i almindelighed og indvendigt formentlig i særdeleshed.