Det bliver et kort ophold i Montreal. Regnen siler ned og de er nødt til at blive på stationen, hvor nogen tager imod dem, og sørger for at de hver især kommer videre. Foran venter en endnu længere togrejse til Winnipeg. Landskabet veksler mere end på den første del af rejsen. Det er ”højt vejr, alt er grønt, klipper, søer, bjerge, skove – birke og granarter, ingen løvtræer”. Rejsen går fra delstaten Quebec nord om de store søer til Manitoba. Over 2.000 kilometer i tog med skov, skov, mere skov og tømmerpladser. I Winnipeg bliver han hentet af en mand, som står i forbindelse med ”selskabet”. Efter kun ti minutter på konsulatet kommer en farmer ind på kontoret og henter ham i sit dollargrin. Farmeren hedder Sam Steele og har 4 gårde nord for Winnipeg ved den lille by Stonewall med kun 1.000 indbyggere. To af gårdene er med malkekvæg og de andre med fedekvæg. Dertil kommer store arealer med hø, korn og majs. Det er her Lüders skal slå sine folder i den næste tid til 70$ om måneden.
Han bliver installeret på en af gårdene, hvor bestyreren og hans familie faktisk er danske. Sam Steele synes det er bedst han er der, indtil han falder lidt til ro. Han er begejstret for sin fortagsomme chef:
Han handler en del både med farme og kreaturer, tillige han fører tilsyn med de 4, han har fast. Så jeg kommer ekstra rundt ved, at vi henter kreaturer ude og bringer. Jeg synes det er dejligt at vågne op til en skyfri himmel med sol. Hjemme var det lidt surt, og her på denne farm, er der en del skov og buske. Godt for køerne at søge ind, så det gør landskabet kønnere. Ellers er det fladt og under kultur heromkring Winnipeg, men der er mange små og store søer. Fiskeri er alle vilde med. Alle må fiske lige så meget de vil, derimod jagt skal man have licens til. Det koster ikke noget, men man må ikke skyde mere end 1 bjørn, 2 stk. storvildt, elg eller hjort, ænder og vildkaniner lige så mange man vil. Ænder er der mange flere af senere hen, siger de. Når der er høstet og kornet ligger på marken. Men nu skal jeg først have gevær.