Det er lange ture efter kreaturer og hø. ”Ikke ture som til Næstved, men København”, så de kører ofte ind på ”spisebar”. Ellers er Lüders flyttet til en af Sam Steeles huse, som er indrettet med ”køleskab og elektrisk kogeapparat med mange knapper. Bliver det stillet på kogetid det-og-det, slår det selv fra. Meget moderne. En husmor hjemme ville springe højt i luften hvis hun så det.”. Der er også vaskemaskine, hvor man bare putter tøjet i. Men den bruger han ikke. Fru Steele ordner hans tøj… Han synes husmødrene har for god til til TV og bilkørsel. Egentlig synes han at folk er forjagede, og ”biler afsted og (man) bekymrer sig ikke for sine medmennesker eller dagen i morgen. Alt for moderne udvikling til billige penge er sket på en for kort tid, i kraft af landets rigdom på alt”. Han føler sig lidt alene engang imellem. Der er 600 miles til den nærmeste dansker han fulgte med, og han indrømmer, at han har lidt hjemve en gang imellem.
Lüders’ mor skriver i et brev tilbage: ”Du må godt sende et elektrisk komfur og grejer hjem i en konvolut, det ville være dejligt og lette for meget slid”.