I Danmark kalder man tiden før TV2 for ”monopolets dage”. Mange kunne måske se lidt tv fra Tyskland eller Sverige, men reelt var der kun en tv-kanal, indtil reklamefinansieret tv dukkede op. Det er tankevækkende at man i Danmark måtte vente så længe på alternativer, når man læser min fars forsøg på at beskrive Canadisk reklame-tv anno 1958. Man fornemmer også at hjemveen trykker lidt.
Der er jo nogle mægtige fjernsynsprogrammer herovre fra 10 morgen til 12 nat. Vil man ikke se den ene station drejer man en anden. Og licens er der ikke noget af. Al udsendelse holdes oppe af reklame for dit og dat. Så bekoster det firma en udsendelse og reklamerer lidt ind imellem og så en anden. Men mange udsendelser er faktisk dyre for reklame. Det er ikke billigt at have de helt store skuespillere på skærmen og andre optagelser deslige, for der er valuta i udsendelserne. Ja, det lyder godt, sikkert, for jer hjemme, og det er også godt herovre. De er trods det førende med alt. Men glæden over at have lov at ”fråse” sig i det hele bliver desværre holdt nede af megen kærlighed til alt hjemme. Jeg tænker hver dag: går det hjemme godt og den dur og det er jo lidt kreperligt når man midt i en spændende fjernsynsudsendelse eller anden ting, skal tage sig i at tænke på Danmark, når man ved at alt er well hjemme.