Det har ikke regnet i fire måneder i St. Paul. Høsten er i fuld gang, og de kører med ”combinere”, dvs. Selvkørende mejetærskere, og ikke de traktortrukne mejetærskere, som de formentlig bruger hjemme i Aversi på den tid. Kornet bliver først skårlagt og bagefter kommer ”combineren”. ”2 km en vej uden om søer og skove og så kører man 1 km den andenvej. Det er bare med at holdes sig på stykket”. Mejetærskeren kan rumme ca 30 tdr., som tømmes i kornkasser. De passer også jorden på ”slægtsgården”, hvor Miss Parkinsons forældre bor. Lüder taler lidt med den gamle Parkinson, som godt kan lide at fortælle om sin far, der begyndte her som nybygger og kørte med 8-12 heste for redskaberne. Det meste af halmen for lov at ligge. Kun hø og havre bliver presset til foderbrug. Egentlig synes han, at arbejdet er mindre hårdt end hjemme. Maskinerne er større og man kommer nemmere igennem det, end hjemme, hvor alt er mindre mekaniseret og man skal slæbe mere selv. Høstvejret er mere stabilt i Canada, end i Danmark, hvor klimaet er fugtigere og mere lunefuldt.
Lüders skriver, at en canadisk bonde tjener mere end en dansk bonde. De får mere valuta for mindre arbejde, og Lüders mener, at man på 3 år kan opnå samme indtjening som på 10 år i Danmark. Der er store muligheder, hvis man vil tage fat.
Lüders tænkte da han begyndte her, at han ville hurtigt videre til British Columbia til den store farm med 60.000 tønder land. Nu har han besluttet at blive lidt længere, og det er både konsulatet og Miss Parkinson glade for. Han vil dog ikke blive der vinteren over, selv om der skulle være mulighed for nogle gode jagter. Han vil gerne videre sydpå til USA og måske arbejde et sted med malkekvæg. Der er lidt færre kreaturer af holde styr på her, og det foregår på hesteryg, hvor han sammen med Miss Parkinson driver stude sammen på cowboymanér.
Udsnit af min fars hjembragte kort over staten Alberta. St. Paul ligger nordøst for Edmonton.