Lüders tænker på at komme videre. Det er oktober og høsten er ovre. Han går og bliver forkælet, skriver han. Han skriver om Californien, og at han skal bestemme sig i god tid af hensyn til planlægningen. Brevene fra ham i denne tid er usammenhængende og rodede, og det er som om han ikke kan gøre sætningerne færdige. Men så midt i et brev kommer bomben: Han vil hjem, og han vil rejse så han er hjemme til jul. I virkeligheden har han gået med tankerne i lang tid, og skriver at det er derfor han ikke har købt bil, selvom han endnu har haft en Dodge 49 med 6 cylindre på prøve til kun 125$. Hans kontrakt med Miss Parkinson udløber 1. November men han vil ikke forlænge.
Der kommer lynhurtig brev hjemmefra. De er overraskede og kede af Lüders’ lidt forvirrede og usammenhængende brev, hvor han skriver om sin beslutning om at komme hjem et halvt år før tid. Alle prøver at argumentere for at han skal ombestemme sig.”Har man sagt A må man også været et mandfolk og sige B”. Nyheden går rundt i familien og svoger Eilif sender et brev, hvor han opsummerer familiens holdning:
Det fremgår af dine to breve til her og der, at du påtænker at afbryde opholdet i utide og rejse hjem. Jeg ser ikke klart, hvad årsagen er, men det forekommer ganske uforståeligt, at en rask ung mand, der har fået en sådan chance ikke udnytter den fuldt ud.
Jeg tror, at hvis der ikke er meget stærke grunde til det, så gør du forkert i at rejse hjem. Du vil være ked af hele dit liv at du ikke fortsatte og holdt ud. Jeg ved godt, at jeg ikke kender dine bevæggrunde fuldt ud, men husk på, at du er dine forældres stolthed og hele familiens, og det forpligter til ikke at vise svaghed men styrke. Hvad du gør – gør det helt, ikke stykkevis og delt.
Du må undskylde, at jeg tager bladet fra munden og taler lige ud, men det er fordi jeg kan li’ dig og gerne vil have, at du er og bliver et rigtigt mandfolk, som der ikke skal siges noget nedsættende om – eller menes. Nogen vil jo sige ”øv! kunde han nu ikke undvære dem derhjemme længere”. Det synes jeg ikke, de skal kunne sige om dig. Hvis jeg har misforstået hele historien, må du undskylde, men dit brev er ikke så let at læse. Lad os nu snarest høre nyt og ved at du selvfølgelig – da du er hjertebarn i familien – er hjertelig velkommen, når du kommer – ligegyldig når.
