Billedkvaliteten er på alle måder dårlig, men motivet er helt klart min far med armen i slynge.
Efter 3 uger kommer der endelig brev fra Lüders. Han undskylder sit usammenhængende brev men fastholder sin beslutning, selvom han dermed synes at han er uværdig til at være sine forældres søn. Han fortsætter sin lidt vævende stil og halvvejs i brevet kommer så den nyhed, der begrunder hans beslutning. Det er ikke bare hjemve der trækker ham hjem. Han har været ude for en ulykke, hvor han har brækket armen. Han skal hjælpe med at reparere en pumpe, som hejse op med et spil. En kæde brister og den kommer tilbage og rammer ham. Venstre skulder går af led, underarmen brækker og en flænge i hånden. Han har ikke villet skrive om det før han vidste, at han blev OK. På sygehuset fik han morfin, som måske forklarer den ændrede brevstil. Ydermere viste en røntgenoptagelse, at armen ville gro skævt sammen, så han måtte tilbage og får den sat på plads igen.
Brevet vender stemningen derhjemme til medlidenhed og forståelse. De forsikrer ham om at han ikke skal have mindreværdskomplekser ved at vende hjem til jul, og de glæder sig endda til at stå på kajen, når ”juleskibet” glider ind.