Der har altid været noget mystik om den gamle bibel, som lå på et dertil indrettet bord på Toftegaard. Vi har vel alle bladret nysgerrigt i den som børn, når vi har været på besøg, men ingen har rigtigt kunne give svar på de spørgsmålet om, hvor den kommer fra, hvor gammel den er, og hvad den er værd (hvilket nogle synes er vigtigt). Farmor (Othilie) kunne kun fortælle, at den var meget sjælden, og at der kun fandtes to af dem.
Den tidligere præst for Aversi og Tybjerg Sogne, Kaj Lehrman havde en naturlig interesse, og havde lejlighed til at undersøge sagen. Resultatet skrev han om i sit sogns kirkeblad for februar/marts 1972. Klik her for at læse artiklen.
Pastor Lehrmann fandt de fleste svar. For at finde ud af mere kontaktede jeg Det Danske Bibelskab, som var mere en villig til at hjælpe mig. Deres svar gjorde mig opmærksom på en udmærket bog "På sporet af gamle bibeler", som er min hovedkilde til hvad jeg ved om den gamle bibel fra Toftegaard.
Den sidste store foliobibel
Bibelen fra Toftegaard er Christian IV's foliobibel fra 1632-33. Ordet folio angiver formatet: ca. 35 x 23 cm - altså en stor, tung men prægtig bog. Man taler om de tre danske foliobibler, da også Christian III og Frederik II havde udgivet bibeler i samme format. Biblerne var store og med tydeligt tryk, så præsten kunne læse teksten i sin kirke med ofte kun svag belysning. Senere fandt man det mere praktisk og billigere med bøger i et noget mindre format. Produktionsforholdene tillod faktisk allerede på Christian IV's tid at lave udgaver i det noget mindre oktavformat, der "ikke var var alt for stor og uhændelig og ikke heller hvermands køb". Christian IV lod dog alligevel sin bibel trykke i folio, eftersom han ikke ville stå tilbage for sine forgængere.
Den blev trykt i 2000 eksemplarer og solgt kirkerne i riget, som dengang også indbefattede Island, Norge, Skåne, Halland og Blekinge. Nogle bibeler er desuden solgt til private, der har været formuende og interesserede nok til at betale prisen, der dengang, efter sigende, svarede til prisen på en "god okse, 10 tønder rug, eller mange måneders løn". Salget gik kun langsomt, og i de følgende år måtte man gøre et ekstra salgsarbejde kombineret med en reduktion i prisen. Bibelen blev efterhånden udsolgt, og markedsprisen steg. I 1683 nævnes en pris på 20 rigsdaler, for et brugt eksemplar - en pris, der var 3 gange så høj som den oprindelige salgspris.
Hvordan er den kommet i familiens eje?
Der er ingen der rigtig ved, hvordan Toftegaardbibelen er havnet på Toftegaard. Jeg formoder at den har været slægtens ejendom ihvertfald siden Peder Olsen eller hans søn Ole Pedersen, som var arvefæstere under herregården Gisselfeld og for Ole Pedersens vedkommende senere ejer af Toftegaard. Jeg tror bibelen har været anvendt som kirkebibel, for der er notater flere steder i bogens margen. Når der kom en ny bibelversion, blev den gamle ofte solgt til en lokal herremand eller storbonde, og overgik hermed til privat eje. Toftegaardbibelen kan være kommet til familien på den måde, eller også er den købt antikvarisk på et senere tidspunkt.
Toftegaardbibelen
Bibelen fra Toftegaard er pænt bevaret. I modsætning til mange andre, er den hverken laset, iturevet, spist af mus eller mangler mange sider. Den har et enkelt, brunt omslag med metalspænder, som ikke længere kan lukkes. Bogen har umiddelbart nogle mangler. Således mangler et stort kobberstik af Christian IV på bogens første side. Det kan have manglet altid, eller taget ud senere. Desuden mangler ihvertfald et par sider af Lukasevangeliet. Det er bl.a. kapitel 2, Juleevangeliet.
Kun få foliobibler er noget værd som salgsobjekt. For at opnå en høj pris, skal de enten være særdeles velholdte, komplette, have interessante notater, have tilhørt en kendt slægt eller indeholde andre interessante slægtsnotater.
Vores bibel opfylder vel ikke disse kriterier til fulde, og repræsenterer derfor heller ikke det store pengebeløb, hvilket også er uinteressant. Bibelen er et kulturhistorisk klenodie, og betyder mere for os som Bibelen I Slægtens Eje.